David Tarp: “Min drivkraft er jo ikke at kæfte op på Twitter”

Det er den flotteste officielle titel, jeg nogensinde har haft. Den lyder ‘political & StratCom Advisor’, og det er lidt en hybridrolle ligesom min baggrund med både journalistik, politik, kommunikation, sociale medier og tech-verdenen. Ubevidst har jeg spillet mig hen mod det her, som virkelig er et drømmejob for mig.

Langt det hårdeste og mest krævende har været at starte alene op i et andet land. Jeg har hverken kæreste eller familie med. Jeg vidste jo godt, at jeg skulle forlade alle mine venner, men det er bare hårdt en gang imellem at sidde alene om aftenen og se på Facebook, at de alle sammen har været i byen derhjemme.
En aften havde jeg en aftale med en amerikaner, som brændte mig af, og der var jeg bare sådan "fuck det, nu går jeg selv ned på den sportsbar og får en øl". Det ville jeg aldrig gøre derhjemme, men jeg faldt i snak med nogen, så det endte faktisk meget hyggeligt.
Jeg kan godt mærke, jeg er mere socialt opsøgende herude. Jeg tænker at starte til høvdingebold på et hold her i april. Det har jeg aldrig gjort før, men vil prøve at lære nogle at kende via holdsport, og det var da enormt sjovt at spille høvdingebold i folkeskolen.

Danmark er verdens første land, der har en dedikeret diplomatisk tilstedeværelse overfor teknologivirksomheder. Det er en grunderkendelse af, at teknologi og virksomhederne bag teknologien i nogle henseender er blevet mere magtfulde end enkelte lande. Teknologi får allerede nu, men særligt inden for de næste fem-ti år, en så stor omvæltende virkning for samfundet, at det giver rigtig god mening at have en mere systematiseret diplomatisk approach til teknologivirksomheder.
Hvor teknologi tidligere meget var et hjælpemiddel til, at vi kunne gøre ting bedre og hurtigere, så træder teknologi nu virkelig ind og gør os i stand til at gøre ting, som vi slet ikke kunne før. På denne måde tvinger vi de danske myndigheder til at forholde sig til denne her udvikling og finde ud af, hvordan vi bedst muligt møder den og får mest muligt ud af den som land.

Jeg tror altid, jeg har været lidt en nørd. I 1987, da jeg var tre år gammel, havde min far en kæmpe IBM PC XT med hjem fra arbejde. Det var et kæmpe skrummel, som nok kostede omkring 50.000 kroner i 1987. Det var helt vildt. Jeg tror, min fascination startede der.
Jeg har også altid interesseret mig for historien bag teknologien og Silicon Valleys historie. Faktisk har jeg en samling af historiske computere. Jeg har den allerførste kommercielle computer fra Apple fra 1977, den allerførste Macintosh fra 1984, den første IBM PC fra 1983, og så har jeg en lille samling af historiske computere, som har skabt den moderne computerrevolution.
Min meget store private interesse og forståelse for forhistorien er jo ikke nødvendig for at kunne varetage det her job, men det er fedt at interessere sig for det, man nu beskæftiger sig med.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har arbejdet for Socialdemokratiet, og det også er der, mit politiske ståsted ligger. Da jeg blev ansat, sagde jeg til Casper (Casper Klynge, tech-ambassadør, red.), at jeg jo havde en fortid med en meget aktivistisk profil, men det var han allerede fuldt opmærksom på. I Microsoft havde jeg også lov til at være lidt aktivistisk på Twitter, men nu er jeg blevet en del af et diplomati, og som embedsmand gælder bare nogle helt andre spilleregler.
Selvfølgelig er det en tilvænningsfase, men det er egentlig en ret let grænse at trække, fordi du skal bare være 100 procent loyal overfor din arbejdsgiver. Min drivkraft er jo ikke at kæfte op på Twitter. Det blev bare lidt en ting, jeg gjorde i Socialdemokratiet. Og nogle gange virkede det godt til at skubbe til og påvirke dagsordenen.

Jeg kan godt være lidt hurtig på aftrækkeren. Der skal jeg have en anden disciplin i Udenrigsministeriet, fordi der er nogle andre spilleregler. Det er mere utilgiveligt at lave fodfejl her, så nogle gange skal jeg lige trække vejret et par ekstra gange.
Men det var også en læringskurve for mig, da jeg startede i Socialdemokratiet. Jeg havde nogle uheldige udtalelser på sociale medier om Dansk Folkeparti. Blandt andet fik jeg kaldt Marie Krarup en racist, og det gør man bare ikke, så jeg måtte ud og sige undskyld. Men jeg synes ret hurtigt, at jeg lærte den rette balance, og det har jeg kunne bruge i rådgivningen af andre senere.

I Microsoft havde jeg også lov til at være lidt aktivistisk på Twitter, men nu er jeg blevet en del af et diplomati, og som embedsmand gælder bare nogle helt andre spilleregler.

David Tarp
Rådgiver for tech-ambassadør Casper Klynge

Jeg fylder nok lidt. I hvert fald snakker jeg meget, så man skal nok ikke være sådan en, der virkelig går op i, at der skal være ro hele tiden, når man sidder på kontor med mig. Jeg er et meget udadvendt menneske, og jeg tror, det er godt i denne her rolle, fordi det handler rigtig meget om at skabe relationer. Det er nok enormt vigtigt for mig at være i en rolle, hvor jeg kan være social og kan komme ud og møde mennesker.

Privatfoto

Jeg har en stor passion for biler. I Danmark har jeg to franske veteranbiler, som er opmagasineret i en lade nu, men nu da jeg er i bilernes land, så er jeg ved at købe en lidt ældre tysk bil, en Mercedes SL500 fra 2001, som jeg regner med at skulle cruise og skrue lidt i. Det var den bil, jeg drømte om som dreng, og jeg har brugt tre måneder på at researche mig frem til den. Den holder i Kansas City, så den skal på en autotransporter og transporteres hertil.

Nærmest hver gang, jeg har skiftet job, har det været til meget forskellige roller. Det er enormt motiverende for mig at kaste mig ud i forskellige ting, men jeg synes, der er en rød tråd i alt det, jeg har lavet. Det er i virkeligheden, når man tvinger sig selv ud i situationer, hvor man lidt føler, at lokummet brænder under én, at man rigtigt flyver.
Nogle gange er man en tryghedsnarkoman, og så er det mega fedt at møde ind på arbejde og kunne det hele til fingerspidserne, men det er også der, hvor man ikke rigtig gør sig umage. Der, hvor man ikke flytter sig. Så en regel for mig har i hvert fald altid været at tvinge mig selv ud i noget nyt hele tiden. Jeg var kun i Microsoft i to år, og det synes jeg egentlig selv var for kort tid. Min karriereplan var lidt, at jeg ville fortsætte i Microsoft, men måske rykke til hovedsædet i Seattle, men så var det bare, at det her job kom op, hvor jeg bogstaveligt talt smed alt, hvad jeg havde i hænderne. Og jeg synes, det er mega fedt, at der er plads til en person som mig i denne her rolle. Nu skal jeg bare bevise, at jeg kan håndtere den loyalitet, der er nødvendig, men det mener jeg også fuldt ud, jeg kan.