Debat

Merethe Eckhardt: Danmarks genåbning af domstolene inspirerer globalt

DEBAT: Genåbningen af retsvæsnet bærer præg af pragmatisme og respekt for retssikkerheden. Det vækker genklang i resten af verden, skriver Merethe Eckhardt fra Domstolsstyrelsen. 

I den første uge efter genåbningen af domstolene var landets byretter oppe på cirka 86 procent kapacitet i forhold til en sammenlignelig uge i 2019.
I uge 20 var byretterne over en bred kam næsten oppe på fuld kapacitet, lyder det fra Domstolsstyrelsen. 
I den første uge efter genåbningen af domstolene var landets byretter oppe på cirka 86 procent kapacitet i forhold til en sammenlignelig uge i 2019. I uge 20 var byretterne over en bred kam næsten oppe på fuld kapacitet, lyder det fra Domstolsstyrelsen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen 

Som Domstolsstyrelse deltager vi med jævne mellemrum i udenlandske sessioner med andre myndigheder, der administrerer domstole i hele verden. 

Her bliver man altid konfronteret med andre og ofte inspirerende måder at gøre tingene på. De øvrige deltagere sætter et spejl op for ens øjne. Og på den måde bliver det tydeligt, hvad man selv er rundet af.

Og en gang imellem hænder det, at man kan gå selvtilfreds (og i disse dage virtuelt) hjem med en aha-oplevelse over, hvor godt vores retsvæsen fungerer. Sådan uden dikkedarer. Og ingen jantelov der.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Størelsen på lokaler var største udfordring 
Sådan en oplevelse havde jeg forleden, hvor jeg i internationalt regi (OSCE’s enhed for demokrati og menneskerettigheder) bidrog med et oplæg om den genåbningsplan, vi har lavet og vedtaget ved Danmarks Domstole.

Den danske tilgang er båret af lige dele pragmatisme og respekt for de enkeltes roller. Og så er planen krydret med et stærkt ønske om at arbejde for retssamfundet og retssikkerheden.

I en del andre lande har man beskyttet dommere og parter med maske. Det er, som jeg ser det, til ugunst for ordinære retssikkerhedsprincipper.

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen 

Genåbningsplanen for Danmarks Domstole fra 25. april 2020 omfatter alt fra sagsafvikling, tilhøreradgang, sundhedstiltag og nye muligheder for fleksibilitet. 

Det stod hurtigt klart, at med de afstandskrav, der var (og fortsat er, selvom de er blevet mindre), så var retternes lokaler den største udfordring.

Alle retter er forskellige, men de færreste har lokaler, der er store og fleksible nok til at afholde meget store sager. Derfor var vi nødt til at finde og leje eksterne lokaler. Og dem vi havde, skulle vi gøre bedre. 

Nogle steder var der også behov for at afvikle retsmøder om morgenen, om aftenen, på helligdage og i weekender. 

Det har også betydet, at aktører ved retterne har skulle være meget fleksible. For eksempel ved at afstå sager til kollegaer og ved at rekordinere ferie. 

Læs også

Bad om en engelsk oversættelse af planen
Den allerstørste forskel på den danske plan og de planer, jeg har hørt om er, at den danske plan dækker samtlige retter. Og så giver den klare henstillinger og anbefalinger til arbejdet.

Men samtidig respekterer den, at det altid er den enkelte ret, der skal træffe en afgørelse med udgangspunkt i den konkrete sag.

Der er en god balance mellem sundhed, uafhængighed for dommeren, ensartethed for domstolene og retssikkerhed for brugerne.

Det kom bag på de øvrige deltagere ved sessionen, at alle retter på tværs af landet og instanserne kunne rummes i en og samme plan.

Derfor var der også rigtig mange af vores udenlandske samarbejdspartnere, der bad om en engelsk oversættelsen, som de nu kan lade sig inspirere af. 

Fleksible faggrupper
En anden forskel er, at vi har haft dialog med stort set alle store aktører ved retsvæsenet, herunder advokatorganisationerne og forsvarsadvokaterne, som blandt andet har været optaget af ventetider for varetægtsfængslede, civile sagers prioritet og ensartethed ved de forskellige retter.

Vi har også haft dialog med anklagemyndigheden, der især var optaget af antallet af personer i retssale, arbejdsklimaet og inddragelse af deres organisationer i forhold til fleksible mødetidspunkter. 

Vi har også drøftet genåbning og sundhed med tolkeforeningerne, som var bekymrede for den tæthed, der er til de mennesker, de tolker for.

Det hele er blevet bundet sammen på sektorpartnerskabsmøder, hvor domstolene har inddraget alle relevante aktører, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet.

Overordnet har vi mødt virkelig stor beslutningskapacitet og velvilje. Alle aktører har generelt haft øjnene på bolden. Alle faggrupper er fleksible, og vi hører meget få 'vi plejer-reaktioner.'

Tæt på fuld kapacitet 
I den kommende skal vi arbejde os op til fuldt flow og genberamme alle de sager, der er blevet aflyst og udskudt. Her er det helt nødvendigt, at alle rettens aktører reagerer hurtigt, og at vi bruger den goodwill, der er opbygget i den seneste tid. 

Alt dette fortalte jeg mine udenlandske kollegaer. Og der var helt ærligt en del forbløffelse, men også skepsis over, at vi kunne forhandle os frem til så detaljerede løsninger, der både respekterer uafhængighed, håndterer sundhed, muliggør fleksibilitet, og som fungerer både generelt og lokalt. 

For domstolene er genåbningen indtilvidere forløbet godt og effektivt. I den første uge efter genåbningen af domstolene (uge 18) var landets byretter oppe på cirka 86 procent kapacitet i forhold til en sammenlignelig uge i 2019.

I uge 20 var byretterne over en bred kam næsten oppe på fuld kapacitet.

Masker er til ugunst for retssikkerhed 
Det er som sagt normalt, at vi mødes og bliver inspireret på tværs af landene. Men det er helt usædvanligt, at vi alle har haft præcis samme udfordring, som vi har skulle adressere på samme tidspunkt.

Derfor er det interessant at se, hvordan de andre landes retsvæsener har håndteret coronavirusen.

En af de svære nødder i mange lande har været at sikre offentlighed i retsplejen, altså at der er tilhørere til stede. Det kan være almindelige mennesker, parternes familiemedlemmer og journalister.

Tilhøreradgangen blev indskrænket i Danmark af sundhedsmæssige årsager. Men i visse lande blev den helt fjernet. For Danmark har det været afgørende, at der, med behørig respekt for sundhed og sikkerhed, fortsat har været offentlighed i retsplejen.

En anden skillelinje har været, at vi i den vestlige verden er kendetegnet ved, at vi kan se hinandens ansigter. Det fysiske møde, hvor alle kan se hinandens ansigtsudtryk, er derfor en væsentlig del af en retssag.

I Danmark har vi derfor valgt at dommere, parter og aktører ikke skulle bære maske.

Men i en del andre lande har man beskyttet dommere og parter med maske. Det er, som jeg ser det, til ugunst for ordinære retssikkerhedsprincipper.

Vidneforklaringer på Skype og Teams 
En tredje forskel har været, hvilke sager, der er blevet gennemført i de respektive nedlukningsperioder.

I Danmark blev visse sager defineret som kritiske, og de blev derfor afholdt. Det var altid en konkret beslutning i den enkelte ret og enkelte sag, men der blev blandt andet gennemført bandesager. Andre slags sager blev gennemført hjemmefra. I andre lande har man stort set udsat eller afslyst alle sager. 

Men den væsentlige pointe har nok været digitaliseringshastigheden. Mange hovedforhandlinger i andre lande er sket digitalt, hvor de før skete ved fysiske møder.

Der har været vidneforklaringer over Skype, Teams og andre platforme. Og egentlige procedurer fra advokaterne er også blevet klaret digitalt.

For mange af mine kollegaer i udlandet lød det som om, at det var første gang, de gjorde det. Mange havde gode erfaringer.

I Danmark har vi i mange år gjort brug af video i forbindelse med visse fristforlængelser. De seneste måneder er der gjort nye erfaringer med brug digitale platforme, også til udenlandske vidneforklaringer. Men egentlige hovedforhandlinger er vi slet ikke i nærheden af.

Lært ufattelig meget på kort tid
Samlet set tror jeg, at vi både i det danske retsvæsen og rundt omkring i de andre lande har lært ufatteligt meget på kort tid.

Der er også rigtigt mange, der har været klar til at eksperimentere og teste løsningsmuligheder, som før ville have taget måneder og år.

Vi har ikke en ambition om at gøre alt digitalt i retssalene. Det fysiske møde betyder af mange grunde meget for retssamfundet og retssikkerheden.

Men vi skal bruge de ting, vi har lært de seneste måneder til at forbedre vores retssamfund. Til gavn for os alle sammen.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00