Det Centrale Handicapråd flytter til Brovst

De 11 medarbejdere på det fælles sekretariat for Frivilligrådet og Det Centrale Handicapråd må gøre sig klar til at forlade adressen i Bredgade i det centrale København.
Fremover skal de to statslige råd have til huse i Brovst i Nordjylland. Det fremgår af regeringens udflytningsplan, som blev offentliggjort onsdag ved middagstid.
Sekretariatsleder Ulrik Kampmann har endnu ikke noget overblik over, hvad udflytningen får af konsekvenser.
"Det ved jeg ikke endnu. Vi har først lige fået beskeden her til morgen," siger han.
DH frygter videnstab
Danske Handicaporganisationer (DH) kritiserer beslutningen.
"Jeg frygter, at vigtig viden vil gå tabt, når Det Centrale Handicapråd (DCH) formentlig mister medarbejdere og skal igennem forandringer. Handicaprådet har en vigtig opgave i at samle viden og skabe samarbejde mellem myndigheder, organisationer, erhvervsliv og andre," siger formand Thorkild Olesen i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Regeringen har ambitiøse planer om at fjerne diskrimination og skabe flere job til mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd har en central rolle i at rådgive regeringen, og det gør man bedst ved at være tæt på regeringen."
Frivilligrådet rådgiver regering og Folketinget om det frivillige, sociale arbejde. Den indsats skal man fremover yde fra Nordjylland.
"Nu skal vi lige synke den, og så skal vi finde en ny måde at arbejde på, da alle vores samarbejdspartnere stadigvæk er i København," siger Ulrik Kampmann.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik




































