Debat

DI til Regeringen: Konsulentloft kan blive en dyr løsning

DEBAT: Det kan komme til at koste dyrt, hvis stat, kommuner og regioner skal have alle kompetencerne blandt deres fastansatte, skriver Henriette Søltoft.

Udfordringer med digital omstilling og klima kræver ekspertviden
udefra, skriver Henriette Søltoft.
Udfordringer med digital omstilling og klima kræver ekspertviden udefra, skriver Henriette Søltoft.Foto: Hans Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henriette Søltoft
Branchedirektør, DI Rådgiverne             

Gode råd er dyre.

For dyre, synes den nye regering at mene, og derfor skal der nu lægges loft over det offentliges brug af konsulenter.

Fra DI's side kunne vi ikke være mere enige i, at opgaverne i den offentlige sektor skal løses bedst og billigst.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I længden kan det dog blive dyrt at spare på gode råd i en tid, hvor Danmark står over for nogle store og komplicerede udfordringer.

Behov for eksperter udefra
Alle borgere i Danmark skal have mere velfærd, den digitale omstilling skal fortsætte i uændret fart, og vi skal passe på miljøet. Det er udfordringer, der, ud over dygtige medarbejdere hos myndigheder i ministerier, kommuner og regioner, også kræver ekspertviden udefra.

Flere ansættelser i det offentlige koster, og modsat konsulenterne, der kan hyres, når de skal bruges, og som forsvinder igen, når opgaven er løst, bliver fastansatte hængende. 

Henriette Søltoft
Branchedirektør, DI Rådgiverne

Det er derfor, Odder Kommune får gode råd af konsulenter, når den skal øge svage borgeres livskvalitet, sænke behovet for hjælp og samtidig øge kompetencerne og arbejdsglæden blandt sine medarbejderne.

Og stat, regioner og kommuner får gode råd af konsulenter, når den offentlige sektor digitaliseres.

For det skal selvfølgelig være de nyeste og mest holdbare løsninger, det offentlige får, hvis borgerservicen skal være den bedst mulige. Et glimrende eksempel er chatbotterne, hvor borgerne til enhver tid kan komme i dialog med kommunen.

Også Sundhedsministeriet får gode råd af konsulenter til at løse administrationsproblemer på danske hospitaler, for i sidste ende at kunne nedbringe udgifterne til medicin.

Listen med gode eksempler på private konsulenter, der i en kortere periode hyres ind til at løse konkrete offentlige opgaver, er lang.

Færre konsulenter giver flere fastansatte
Statsminister Mette Frederiksen har gentaget tanken fra valgkampen om at ville sætte et loft over det offentliges brug af konsulenter.

I DI Rådgiverne vil vi opfordre til, at politikerne starter med at vurdere, hvilke konsulentopgaver der er overflødige og ikke skal løses. Og hvilke opgaver der hidtil har været løst af eksterne konsulenter, som man mener i stedet skal løses af egne medarbejdere i stat, regioner og kommuner.

Hvis medarbejderne i den offentlige sektor selv skal løse mange flere opgaver, vil det kræve flere ansatte.

Og det er ikke uproblematisk, når den offentlige sektor begynder at støvsuge højt kvalificeret arbejdskraft ud af konsulentvirksomhederne. Det puster nemlig endnu en gang til et trængt arbejdsmarked, der i forvejen skriger på mere velkvalificeret arbejdskraft. 

Læs også

Dertil kommer, at flere ansættelser i det offentlige koster – og modsat konsulenterne, der kan hyres, når de skal bruges, og som forsvinder igen, når opgaven er løst, bliver fastansatte hængende. De mange fastansættelser bliver dyrere end at hyre konsulenter.

Rigtig mange private rådgivere arbejder i dag med at levere og udvikle de løsninger, vi bruger i det offentlige – i tæt samarbejde med kollegerne i den offentlige sektor.

Vi håber, at regeringen vil være med til at fortsætte samarbejdet om – i fællesskab – at skabe den bedst mulige offentlige sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henriette Søltoft

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00