Peter P. Dyvig voksede op i Dyvig ved Nordborg på Als i en landmandsfamilie og blev cand.jur. – eksamen fra Københavns Universitet i 1959. Samme år blev han ansat som sekretær ved Udenrigsministeriet og fik et legat til videre studier i USA.
Han nåede snart til tops som departementschef, hvorefter han fortsatte som ambassadør frem til sin pensionering. Han var ambassadør i London i årene 1986-89, Washington 1989-95 samt Paris 1995-99.
I 1980'erne lagde han navn til et udvalg, der skulle analysere Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og han bestred flere tillidsposter, blandt andet som formand for Det Danske Hus i Paris og formand for bestyrelsen for British Import Union. 2000-2009 var han medlem af bestyrelsen for virksomheden Terma A/S, og han var en periode formand for Ugebrevet Mandag Morgen, ligesom han i 2003 blev medlem af bestyrelsen for Øregaard Museet i Hellerup.
Peter Dyvig har kommandør af første grad og var desuden tildelt en række udenlandske ordner. Han efterlader sin ligeledes sønderjyske hustru, Karen, som han blev gift med i 1959. Han var desuden far, morfar og farfar.
Bisættelse: Lørdag 11. januar 2020 klokken 11 fra Kastelskirken i København.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Grønnegård: Politiske studehandler om ministerier koster effektivitet
- Nyvalgt M-politiker går i rette med Mads Stranges retorik om offentligt ansatte: Frygt og pisk er ikke løsningen































