Dom i udbyttesagen: Sanjay Shah skal betale milliarder tilbage til Danmark

Tirsdag afviste Højesteret i Dubai en appel fra Sanjay Shah, som betyder, at der er afsagt en endelig dom i udbyttesagen mod den formodede gerningsmand. Han skal tilbagebetale mere end 8,5 milliarder kroner til den danske stat.

Britiske Sanjay Shah taber ankedag i den omstridte udbyttesag og skal tilbagebetale milliardbeløb til Danmark.
Britiske Sanjay Shah taber ankedag i den omstridte udbyttesag og skal tilbagebetale milliardbeløb til Danmark.Foto: CHRISTOPHER PIKE/AP
Lærke Møller Hansen

Efter et langtrukkent juridisk forløb har Dubais øverste domstol afvist en appel fra Sanjay Shah mod et civilt søgsmål fra den danske stat.

Derfor står det nu klart, at Sanjay Shah skal tilbagebetale mere end 8,5 milliarder kroner til Danmark.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at retten i Dubai tirsdag stadfæster dommen fra efteråret 2022, hvor Sanjay Shah blev dømt til at betale 8,6 milliarder kroner til den danske stat.

”Skattestyrelsen har med tilfredshed noteret sig dommens resultat, og jeg er glad for, at der nu er truffet endelig afgørelse i Dubai i forhold til en af udbyttesagens centrale aktører. Vi vil nu i samarbejde med styrelsens advokater igangsætte relevante inddrivelsesskridt i aktiver tilhørende de domfældte,” udtaler fagdirektør i Skattestyrelsen Steen Bechmann Jacobsen.

Det betyder, at der er sat et endegyldigt punktum i sagen mod den britiske statsborger Sanjay Shah, som er den hovedmistænkte i skandalen om svindel med udbytteskat, der efter sigende skal have kostet Danmark mere end 12,7 milliarder kroner.

Kort om udbyttesagen

Skat har anklaget Sanjay Shah for at spille en afgørende rolle i, at udenlandske virksomheder foregav at eje aktier i danske virksomheder, hvorefter de krævede skatterefusion, som de ikke havde berettigelse til.

Det har ført til en længere juridisk forløb. Sagen blev til at starte med afvist i august 2020, men blev derefter lagt for en appelret.

En måned senere vurderede Dubais appeldomstol, at Shah og andre uidentificerede medskyldige havde stjålet penge fra den danske stat. Shah valgte at appellere den om, som der altså nu har nået en afslutning med den endelige dom fra Dubais øverste domstol.

Desuden valgte en retsinstans i Dubai i starten af april, at Shah skal udleveres til Danmark med formålet om, at han skal retsforfølges for anklager om skattesvig.

Sagen blev offentlig kendt i 2015.

I udbyttesagen har Skattestyrelsen derudover lagt sag an mod omkring 500 personer og selskaber i seks lande. Men skandalen er ikke komplet afsluttet, da søgsmål mod Sanjay Shah og en stime af andre personer og selskaber relateret til ham skal vendes ved retten i London.

Det skyldes, at de sagsøgte sidder inde med en række aktiver, der kun kan inddrives via en engelsk dom.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00