Domstolsstyrelsen: Kvinderne er på fremmarch i landets domstole

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen

Tilbage i 2002 var der ballade i Danmarks Domstole. Kun fire af 19 dommere ved Højesteret var kvinder, og der var netop blevet udnævnt yderligere to mænd.

Dagbladet Information tog sagen op og lagde spalter til en barsk kritik.

Avisen skrev, at højesteretspræsidenten, Jacques Hermann, ikke mente, at domstolene skulle følge loven om ligestilling. Og Jacques Hermann var citeret for følgende i artiklen: "Vi skal udnævne de bedste dommere på baggrund af kvalifikationer. Vi har immervæk fire kvindelige dommere, og på sigt løser problemet sig".

Tillad mig lige her at indskyde en bemærkning. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan artiklen var vinklet – men jeg fristes til at sige: Selvfølgelig overholder domstolene lovgivningen.

Med rette udløste sagen et ramaskrig. I dag, knap 17 år senere, kan vi dog konstatere, at Jacques Hermann fik ret et stykke af vejen – ligestilling mellem kønnene kom med årene til domstolene.

Jeg er sikker på, at alle landets dygtige dommere med rette vil hævde, at køn ikke spiller ind på en dommers afgørelse. Men det ændrer ikke ved, at et sundt retssystem bør afspejle den mangfoldighed, der er i samfundet.

Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen

Kvindernes indtog
Hvis vi ser på tallene, er fakta, at næsten hver anden dommer på landsplan i dag er kvinde.

Byretterne har klart taget føringen med 59 procent kvinder blandt dommerne. I Landsretten er tallet 43 procent og i Højesteret 28 procent.

Kigger vi på ledelsesposterne, er 12 af 29 retspræsidenter kvinder, i Domstolsstyrelsens direktion er tre af fem kvinder, og i bestyrelsen er otte af 11 kvinder, blandt andet bestyrelsesformand Hanne Schmidt.

Og kigger vi på fødekanalerne på universiteternes jurastudier, taler tallene deres entydige sprog. Over 60 procent af de jurastuderende i København er kvinder.

Sådan har det været de sidste mange år, og den voksende talentmasse har stille og roligt gjort deres indtog på de ledende poster. Det er tankevækkende, at det tilbage i 1950'erne kun var en af ti studerende på jura, der var kvinde.

Stadig vej at gå
Jeg er helt med på, at jo længere vi kommer op i retshierarkiet, jo skævere er fordelingen. Vi har for eksempel stadig til gode at se den første kvindelige højesteretspræsident, og kun fem af 18 dommere ved Højesteret er kvinder.

Så selvom der nu er en 50/50-fordeling blandt retspræsidenterne i Landsretten med udnævnelsen af Helle Bertung til Vestre Landsret i 2016, så må vi indrømme, at der stadig er markant overvægt af mænd, når vi ser på højesteretsdommerne.

Der er for eksempel kun en kvinde mere i Højesterets dommergruppe end i 2002, hvor Informations artikel blev skrevet.

Det interessante er, at Danmarks Domstole i alle årene benhårdt har ansat på kvalifikation. De bedste er blevet ansat, og antallet af kvindelige dommere er støt og roligt vokset.

Kigger vi ud i advokatbranchen, ser billedet meget anderledes ud blandt partnerne. Her dominerer mændene, og det er velkendt, at kvinderne forlader branchen, og der er skrevet lange artikler om de barske arbejdsvilkår.

Det er et helt tema for sig, men jeg hæfter mig ved, at når ellers arbejdsvilkårene er i orden – og det er de ved domstolene – så skyer kvinderne ikke at gøre karriere.

Tag ikke fejl, det er ikke noget skånejob at være dommer, tværtimod. Men arbejdet kan indrettes, så man både kan gøre karriere og have et fornuftigt liv, og der er en accept af, at det skal være sådan.