Pia Kjærsgaard: Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted

Af Pia Kjærsgaard
Formand, Folketinget

Folketinget vedtog i sidste uge en ændring af udlændingeloven (lov 140). Det er næsten blevet overskygget af, at jeg som Folketingets formand greb ind i den afsluttende debat i folketingssalen og irettesatte Pelle Dragsted (EL) for at kalde et spørgsmål fra Kenneth Kristensen Berth (DF) for racistisk.  

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, er gået så vidt som til at beskylde mig for at knægte ytringsfriheden, SF's gruppeformand, Jacob Mark, vil have de andre gruppeformænd på banen, og Zenia Stampe fra Radikale Venstre, der i øjeblikket er på barselsorlov, kræver på Facebook, at jeg bliver afsat som formand.

Tonen er formandens ansvar  
Der er med andre ord gået valgkamp i sagen. Debatten er faldet ud af hængslerne, men lad mig bidrage med nogle kendsgerninger, der understøtter, at jeg med min irettesættelse handlede i overensstemmelse med Folketingets forretningsorden. Det er rettesnoren for, hvordan møderne skal foregå.

Da Folketinget efter valget i 2015 pegede på mig som formand, gav medlemmerne mig bemyndigelse til at varetage opgaven med at tilrettelægge og lede det politiske arbejde på en "forsvarlig måde", som det hedder i forretningsordenen.

Hvis man fokuserer på den del af arbejdet, der foregår i folketingssalen, er det mit ansvar, at forhandlingerne foregår ordentligt og værdigt og på den måde, der sømmer sig for en lovgivende forsamling. Jeg plejer at sige, at formandens rolle kan sammenlignes med en dirigent, der skal lede en generalforsamling i en forening eller et aktieselskab.

Der var jo på ingen måde tale om, at jeg forhindrede Pelle Dragsted i at give udtryk for, hvad han mente.

Pia Kjærsgaard
Formand, Folketinget

Folketingsmedlemmer har ret til at gå hårdt til hinanden for at afprøve forskellige holdninger, før de bliver udmøntet i lov. Jeg synes, det er deres demokratiske pligt. Det er i orden at krydse klinger, så stålet slår gnister, så længe det sker inden for forretningsordenens rammer.

Her står der for eksempel, at man skal tiltale hinanden i tredje person og med hr. og fru, ligesom man ikke må buhe eller bakke hinanden op med tilråb, sådan som vores britiske kolleger gør i Underhuset. Det er muligvis underholdende, men det er ikke sådan, Folketinget ønsker det.  

Pelle Dragsted overskred grænse
Forretningsordenen er på samme tid både restriktiv og rummelig i forhold til, hvordan forhandlingerne i salen skal ledes. Folketinget har bestemt det således:

"Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform" (§4, stk. 2).

Der står også, at formanden kan kalde et medlem til orden, hvis vedkommende bruger såkaldt utilbørlige ytringer – det vil sige ytringer, der strider mod god og gængs moral. Der findes ingen manual for, hvornår et medlem går over stregen. Det ville da også være helt umuligt at administrere.

Med forretningsordenen er formanden overladt et skøn til at vurdere, hvad der er upassende at sige fra Folketingets talerstol. Min egen grænse gik altså ved Dragsteds brug af "racistisk". Det er et meget stærkt ord, der ikke fremmer en god debat, men tværtimod sætter et grimt stempel på en politisk modstander.
Efter min opfattelse er det helt hen i vejret at beskylde mig for at knægte ytringsfriheden.

Der var jo på ingen måde tale om, at jeg forhindrede Pelle Dragsted i at give udtryk for, hvad han mente. Han fik ordet igen og fortsatte. Dragsted prøvede ganske vist at argumentere for, hvordan han brugte ordet "racistisk", men det kom han ikke langt med. Jeg skar ham af, fordi forretningsordenen er krystalklar på det punkt.

"Ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse." Så er den ikke meget længere.