Bjørn Lambek
Uffe TangDR-rokade giver ny chef for den politiske redaktion
Der er en hel stribe af ændringer på vej i DR Nyheders cheflag.
Stillingerne som chef for DR Udland, Deadline-redaktionen, TV-Avisen og mediehusets politiske redaktion får nye ejermænd per 1. september, skriver DR i en pressemeddelelse.
På Christiansborg overtager Bjørn Lambek chefstolen på DR's politiske redaktion efter Uffe Tang, der bliver ny politisk korrespondent.
Bjørn Lambek har igennem mere end 30 år været en del af dansk erhvervspresse som journalist, forfatter, kommentator, og siden foråret 2012 har han været chef for DR’s erhvervs- og økonomiredaktion. Det ansvarsområde beholder han også fremover.
"Bjørn Lambek har over de senere år vist sin store styrke som leder. Han er den helt rette til at sikre, at der også i fremtiden vil være fokus på udviklingen af mennesker såvel som journalistik på både den politiske redaktion og Erhverv og Økonomi," lyder det fra Thomas Falbe, der er ledende redaktionschef hos DR Nyheder.
Hos redaktionerne bag TV-Avisen, DR Nyheder og Deadline udgør de nye ansættelser en hel rokade. TV-Avisen får ny redaktionschef i form af nyhedredaktionens nuværende eventchef, Marie Buss. Johan Engbo, der har siddet på posten indtil nu, skal være ny udlandschef i DR Nyheder, hvor han afløser Charlotte Harder. Hun rykker i stedet til stillingen som ledende redaktør på Deadline.
"TV-Avisen står stærkt i danskernes bevidsthed som et sikkert og troværdigt anker i en strøm af nyheder. Det skyldes ikke mindst Johan Engbos indsats som redaktionschef på TVA de senere år. Den position skal fastholdes og udvikles i de kommende år, og derfor er jeg glad for, at Marie Buss har sagt ja til at tage over og sikre et fortsat højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at fastholde en relevant og troværdig nyhedsformidling," siger Thomas Falbe om resultatet af kabalen i pressemeddelelsen.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik





































