
"Efter fire år i Egedal ser det ud til at være slut med 'damen fra kommunen'."
Sådan skriver Christine Brochdorf på Linkedin.
Økonomiudvalget i den nordsjællandske kommune har indstillet til byrådet, at Brochdorf skal stoppe som kommunaldirektør.
I en kortfattet pressemeddelelse lyder det fra kommunen, at de "ønsker en anden profil fremadrettet".
Brochdorf tiltrådte stillingen i 2019, hvor hun kom fra en stilling som direktør i nabokommunen Furesø. Men efter næsten fire år i stillingen er det nu slut.
"Jeg vil gerne sende en kæmpe stor tak til hver eneste, der har gjort det muligt at sætte Egedal på landkortet med de spændende opgaver, vi har arbejdet med," skriver Christine Brochdorf.
Hun har tidligere været børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune og direktør for Børne- og ungeforvaltningen i Københavns Kommune.
Christine Brochdorf er bestyrelsesformand hos IT-Forsyningen og hovedbestyrelsesmedlem i Kommunaldirektørforeningen.
Christine Brochdorf er fritaget for tjeneste, indtil Egedal byråd træffer den endelige beslutning, lyder det i pressemeddelelsen.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026






































