Portræt af den storskæggede spindoktor, som skal sikre Ellemann-Jensen magten

KRAFT: Jakob Ellemann-Jensens særlige rådgiver er en skæv profil med en dyb politisk viden, en kantet facon og et værdipolitisk udgangspunkt i Venstres yderste højre. Nu skal han og chefen sammen sætte ord på Ellemann-Jensens "positive borgerlighed". 

Når nye ministre træder til, skal de udpege en særlig rådgiver. Nogle vælger gerne folk fra pressen, mens andre afsøger partiorganisationen.

Da Jakob Ellemann-Jensen forrige maj blev udnævnt til miljø- og fødevareminister, fulgte han sidstnævnte tradition. 

Valget faldt på Jesper Kraft, der dengang var politisk chef i Venstres berømte og berygtede presseafdeling, Center for Kommunikation og Politik.

Jesper Kraft er en politisk encyklopædi på to ben med et enormt flair for substansen og en mindst lige så veludviklet humoristisk sans som sin chef. Men han er også en egensindig fyr med en lidt kantet facon, som nogle slår sig på, andre bliver dybt imponerede af, men ingen undgår at lægge mærke til, vurderer en lang række af de kilder, Altinget har talt med. 

Jesper Kraft og Jakob Ellemann-Jensens makkerskab ophørte i første omgang med regeringsskiftet, men da Ellemann-Jensen i efteråret blev valgt til Venstre-formand, hentede han Kraft ind igen. Denne gang i en potentielt langt mere afgørende funktion.

Som Venstre-formandens højre hånd skal han rådgive Ellemann-Jensen, mens han kæmper for at samle både sit parti og den borgerlige blok, og, når den tid kommer, for at fiske de berømte nøgler til Statsministeriet op af Mette Frederiksens lomme.

Værdipolitisk drevet
Det siges om Jesper Kraft, at han kender alle de forskellige positioner internt i Venstre, og at han kan forudsige, hvad alle fra Jan E. Jørgensen til Inger Støjberg mener om ethvert politisk emne.

Men særligt værdipolitikken interesser ham personligt, og i første omgang kan det vise sig som en af hans mest centrale forcer som Ellemann-Jensens consigliere.

I kølvandet på folketingsvalget i fjor udviklede Venstre sig fra at være et parti til at være en slagmark for fløjkrigere. Så da Ellemann-Jensen i september blev valgt som formand, var det ikke mindst håbet, at han kunne forsone de stridende parter.

At det er en stor opgave, der ikke løses med et knips med fingrene, har tiden efter formandsvalget vist. Modstridende meldinger i pressen efter en undersøgelse af danskernes syn på muslimer og Marcus Knuths partihop til De Konservative er blot to beviser på det.

Ellemann-Jensen får uden tvivl brug for Jesper Krafts særlige politiske overblik, når han i de kommende år skal navigere i Venstres oprørte værdipolitiske farvand. 

Netop de evner har Venstre allerede gjort brug af før. Jesper Kraft, der dengang var ansat som politisk konsulent i Venstre, var en af nøglepersonerne bag Venstres rets- og udlændingepolitik fra 2014, "Danmark - For dem, der kan og vil".

Nu skal Jesper Kraft, der ifølge flere kilder selv skal placeres på det yderste værdipolitiske højre i Venstre, sætte ord på og politik bag Ellemann-Jensens overskrifter om den glade og positive borgerlighed.

Pinds discipel
Jesper Krafts vej ind i politik begyndte, da han i 2003 startede på jura på Københavns Universitet. Indtil da havde han kun haft en almindelig sund interesse for politik og ikke som så mange andre i magtens topcirkler deltaget i eksempelvis ungdomspolitik. 

Men på universitetet mødte han den nu tidligere justitsminister Søren Pind, der underviste det spæde juratalent i faget statsret.

Jesper Kraft gjorde hurtigt stort indtryk på underviseren. Han var både begavet, interesseret og morsom og løftede gerne stemningen i undervisningslokalet, husker Pind.

Kraft udfordrede i timerne ofte den tolv år ældre underviser med juridiske dilemmaer, og særligt et bestemt vanskeligt spørgsmål angående den kommunale skatteudskrivningsret voldte til elevens store begejstring Søren Pind så meget besvær, at han gentagne gange måtte udskyde sit svar.

Da det havde stået på i nogle uger, ringede Jesper Kraft til sidst en lørdag formiddag ind til DR, hvor han blev stillet direkte igennem til Søren Pind, som var paneldeltager i Mads og Monopolet, og gentog sit spørgsmål live i æteren.

Blækspruttefunktion i Venstre
Trods godmodige drillerier kom de to excentrikere godt ud af det med hinanden, og under studietiden spurgte Jesper Kraft, om Søren Pind kunne hjælpe ham med at finde et job i centraladministrationen.

Men det var først, da Pind år efter igen mødte Kraft på en frokostrestaurant, at han tilbød ham en stilling som student i Venstre.

Han advarede ham dog samtidig om, at det ikke var alle blækspruttejobbets opgaver, der ville blive lige interessante for det juridiske stortalent. Jesper Kraft takkede alligevel ja, og i årene efter hørte man trods en tydelig gensidig respekt ofte de to skændes "som et gammelt ægtepar".

Nogle gange om politik, men lige så ofte om, hvorvidt Kraft skulle eller ikke skulle samle Pinds skjorter op fra rens, agere personlig chauffør eller som ved et enkelt tilfælde slæbe et særdeles tungt tæppe købt på auktion op ad trapperne til Pinds lejlighed. Det skulle Kraft som regel.

En usleben diamant
Men Jesper Kraft steg hurtigt i rækkerne i Venstre og kunne snart lægge de praktiske opgaver bag sag. 

I den følgende periode arbejdede Jesper Kraft som student hos først Søren Pind og siden hos den senere forsvarsminister Peter Christensen og til sidst hans nuværende chefs søster, Karen Ellemann.

Senere har han skrevet taler for blandt andre den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og bidrog blandt andet til den daværende statsministers ret morsomme tale ved en statsmiddag i Det Hvide Hus i 2016.

I et af de første år som ung Venstre-funktionær skrev Jesper Kraft en sang til Venstres årlige julefrokost, der gjorde tykt grin med både den politiske og administrative partiledelse. Sangen var så grovkornet, at den stadig huskes den dag i dag, og siden da har hans morsomme og spydige sange været et tilbagevendende fænomen til fester i Venstre.

Jesper Kraft er ikke bange for at sige tingene ligeud. Han bøjer ikke nakken for nogen. Det er en central kvalitet, når man skal rådgive og spille djævlens advokat for landets måske kommende statsminister. 

Han er ikke bleg for at give tydeligt udtryk for sine holdninger og overbevisninger, selvom rollen som først konsulent og nu rådgiver oftere foreskriver en mere tilbagetrukket stil. Politisk er han betragteligt mere konservativt end liberalt anlagt og beskrives af flere kilder ligefrem som Støjberg-loyalist.

Amager-ungkarl
Det er imidlertid ikke kun Jesper Krafts væsen, der får ham til at skille sig ud. Han er en stor og høj mand, der ikke klæder sig som de fleste på Slotsholmen. Han ses hellere iført tweed, butterfly og kulørte sneakers end blazer, lyseblå skjorte og polerede lædersko, der ellers er uniformen på Slotsholmen. 

Jesper Kraft er ugift, har ingen børn og bor alene i en lejlighed på Amager. Derfor har han gennem det sidste årti brugt langt størstedelen af sine vågne timer på og omkring Christiansborg. Her flyder hans arbejds- og privatliv mere eller mindre sammen i lange kontordage og sene arbejdsfrokoster.

Sine nærmeste venner har han lært at kende gennem det politiske arbejde. Han ses jævnligt med både Niels Th. Dahl og Mark Thorsen, der inden valget var rådgivere for henholdsvis daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen, og integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg.

Han holder af at gå til quizaftener, og her kommer hans leksikale hjerne ham til gode. Hans hold blev nummer to ved DM i Quiz i 2012. Selvom quizzer gerne foregår på værtshuse og andre mere eller mindre snuskede beværtninger, ser man aldrig Jesper Kraft beruset. 

"No bullshit"
En af Jesper Krafts tidligere overordnede fra hans tid som studentermedhjælper i Venstre beskriver ham som en usleben diamant, der dengang ikke blev bemærket andre steder end internt i partiet.

Jesper Kraft har aldrig trykket hænder for håndtrykkets skyld og aldrig nydt den smalltalk med fremmede og fjerne bekendte, der kan give fordele på gangene på Christiansborg. Jesper Kraft hyggesnakker ikke med folk, han ikke kender.

I stedet er han tilhænger af en "no bullshit"-tilgang til samtaler, og det kan få ham til at virke kantet, arrogant og reserveret for dem, der er mere vant til kindkys og komplimenter end til de mere kontante betragtninger, som Jesper Kraft foretrækker.

Jesper Kraft tænker hurtigt og kan have svært ved at affinde sig med, når hans omgivelser ikke kan holde trit, lyder det. Ligesom det til tider har været gældende for chefen, kan kombinationen af en hurtig hjerne og en bidende sarkastisk humor virke arrogant på mindre hårdhudede samtalepartnere.

Søgte væk fra Venstre
Den ærlige og ligefremme facon kan ifølge flere kilder have været en medvirkende årsag til, at Jesper Kraft trods sin ellers åbenlyse begavelse ikke blev udpeget som særlig rådgiver, da de nye ministre satte deres spinhold efter regeringsskiftet i 2015.

Han blev i stedet ligesom Jakob Ellemann-Jensen dengang efterladt på perronen, mens både beslutningskraften og flere af deres mangeårige Venstre-kolleger rykkede med den ny regering over i ministerierne. 

Den tilværelse passede imidlertid ikke Kraft, der samme år søgte og blev tilbudt en stilling i Skatteministeriet. Men da det blev klart for Venstres sekretariat, at de var ved at miste Jesper Kraft, tilbød de ham en forfremmelse til leder af den politiske afdeling af Venstres Center for Kommunikation og Politik med en medfølgende lønforhøjelse.

Her dannede Jesper Kraft og Ellemann-Jensen, der dengang var politisk ordfører for Venstre, den relation, der nu skal sikre, at sidstnævnte kan træde ind i Statsministeriet efter næste folketingsvalg. 

Forrige artikel Løkkes tidligere særlige rådgiver bliver partisekretær i Venstre Løkkes tidligere særlige rådgiver bliver partisekretær i Venstre Næste artikel Folketingets formand indskærper praksis for samråd Folketingets formand indskærper praksis for samråd
Regeringen skærer ned på ledelsesinitiativer

Regeringen skærer ned på ledelsesinitiativer

KOMPETENCER: Regeringen dropper to initiativer og nedskalerer fire andre tiltag, som skulle styrke offentlig ledelse. Regeringen vil hellere prioritere velfærd og grøn omstilling. Signalværdien bekymrer fagforeninger.