En fjer eller fem høns
Af Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf
Virkeligheden er, at der hver dag bliver håndteret tusindevis af sager til det politiske system - og for borgere og virksomheder i Danmark - af dybt kompetente og professionelle embedsmænd, der giver alt, hvad de kan, i demokratiets og samfundets tjeneste.
Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf
Når man følger den offentlige debat om det arbejde, der foregår i samspillet mellem politikere og embedsmænd, synes der at være en kraftig tendens til at dæmonisere og mistænkeliggøre hele embedsstanden. Senest har vi set formanden for statsrevisorerne rette en voldsom kritik mod menneskesynet blandt embedsmændene i Justitsministeriet. Der er grund til at advare mod udviklingen. For mistænkeliggørelsen er med til – ubegrundet - at svække befolkningens tillid til den offentlige sektor og kvaliteten og legitimiteten af de beslutninger, politikerne træffer til vores fælles bedste. Og dermed til hele det demokratiske fundament, vores samfund bygger på.
Det forekommer paradoksalt, at en undersøgelse kun skulle have værdi, hvis den fører til straf.
Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf
Fordrejet virkelighed
Det er vigtigt at have proportionerne for øje, når man diskuterer de aktuelle sager i centraladministrationen og deres konsekvenser i en række ministerier. Én fjer bliver let til 5 høns. Sagerne er trods den voldsomme eksponering i medierne på ingen måde udtryk for det fulde eller sande billede. Virkeligheden er, at der hver dag bliver håndteret tusindevis af sager til det politiske system - og for borgere og virksomheder i Danmark - af dybt kompetente og professionelle embedsmænd, der giver alt, hvad de kan, i demokratiets og samfundets tjeneste.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik




































