Finansministeriets nye regnemaskine spiller central rolle i den grønne omstilling af Danmark

Finansministeriet har fået et nyt redskab i værktøjskassen. En grøn økonomisk model, der skal bruges til at regne på vekselvirkningen mellem nationaløkonomi og klimaforandringer, men som næppe medfører en ændret politik, skriver Søren Hove Ravn.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny økonomisk model for dansk økonomi har set dagens lys. Ved en konference på Christiansborg først på året fremlagde en gruppe økonomer nemlig den såkaldte Grøn Reform-model.

Som navnet antyder, så adskiller modellen sig fra traditionelle økonomiske modeller derved, at hele dens formål er at belyse samspillet mellem den økonomiske udvikling og landets miljø- og klimapolitik.

Modellen er nu klar til anvendelse i Finansministeriet, og det er næppe nogen overdrivelse at hævde, at den kommer til at spille en central rolle i implementeringen af den grønne omstilling i Danmark.

Modellen er resultatet af et forsknings- og udviklingsprojekt, som har strakt sig over adskillige år og har involveret forskere fra Københavns og Aarhus Universitet samt forskningsinstitutionen DREAM.

Tilsammen udgør den nye model og det grønne BNP en markant opgradering i opgørelsen af samspillet mellem den økonomiske aktivitet og klima- og miljøhensyn
Søren Hove Ravn

I spidsen står økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der har en fortid som både økonomisk overvismand samt 'klimavismand' - det vil sige formand for Klimarådet.

En stor del af arbejdet har i praksis været forankret i DREAM-institutionen, som har mange års erfaring med udvikling af økonomiske modeller til blandt andre Finansministeriet. Sidstnævnte kan nu påbegynde anvendelsen af modellen, sideløbende med at denne videreudvikles i samarbejde med DREAM-gruppen.

Modellen er en såkaldt dynamisk generel ligevægtsmodel med en særdeles detaljeret beskrivelse af en lang række brancher og sektorer i dansk økonomi. Det gælder både traditionelle økonomiske indikatorer som produktion og antal beskæftigede i hver sektor, men også energiforbrug, affaldsproduktion, udledning af drivhusgasser og andre relevante indikatorer for hver sektors grønne fodaftryk.

Dette har naturligvis stillet betydelige krav til datagrundlaget for modellen, da dette strækker sig et godt stykke videre, end hvad der normalt anvendes i økonomiske modeller. I den sammenhæng har man kunnet trække på det sideløbende arbejde med udviklingen af Danmarks grønne bruttonationalprodukt (BNP).

Læs også

Stoler Mette Frederiksen ikke på Wammens regnestykke?

Kommentar

Tilsammen udgør den nye model og det grønne BNP en markant opgradering i opgørelsen af samspillet mellem den økonomiske aktivitet og klima- og miljøhensyn, samt muligheden for at analysere, hvordan forskellige politiske tiltag rykker ved denne balance.

Det unikke ved Grøn Reform er, at det økonomiske og det grønne aspekt er tænkt sammen helt fra bunden. Derfor kan modellen populært sagt både give et bud på de økonomiske effekter af klima- og miljøpolitiske tiltag, men også på de grønne (eller knap så grønne) konsekvenser af traditionel økonomisk politik.

Den nye model vil næppe i sig selv medføre en ændret politik, men man kan sagtens forestille sig, at den med tiden vil blive anvendt som en slags miljø- og klimapolitisk rettesnor
Søren Hove Ravn

Finansministeriet vil derfor kunne give langt mere kvalificerede svar på en række af de spørgsmål, som vil præge den økonomiske og klimapolitiske debat i de kommende år.

Eksempelvis hvordan en CO2-afgift af en given størrelse vil påvirke beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet i hver enkelt sektor (og dermed i Danmark under ét), hvilket niveau en sådan afgift skal have for at sikre en tilstrækkelig stor reduktion i CO2-udledningerne, og hvilke muligheder de forskellige sektorer har for at tilpasse sig en sådan afgift, eksempelvis ved at skifte til mindre forurenende teknologier.

Spørgsmål som disse vil utvivlsomt dukke op i forbindelse med, at regeringens ekspertudvalg om en grøn skattereform for blandt andet landbruget kommer med sin rapport senere på året.

Den nye model vil næppe i sig selv medføre en ændret politik, men man kan sagtens forestille sig, at den med tiden vil blive anvendt som en slags miljø- og klimapolitisk rettesnor:

Er man imod et givet klimapolitisk tiltag, så vil man blive afkrævet et alternativ, som ifølge den nye grønne regnemaskine har en tilsvarende effekt på eksempelvis CO2-udledningerne, eller som opnår den samme afvejning mellem beskæftigelse og udledninger.

Politik har aldrig været vigtigere