Forbrugernes faktiske adfærd skal tænkes ind i lovgivningen
NYTÆNKNING: Embedsmænd skal i højere grad inddrage viden om forbrugeres faktiske adfærd, når de laver lovgivning rettet mod forbrugere. Det vil kunne gøre lovgivningen mere effektfuld, mener Mette Rose Skaksen, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørMan kan stadig som embedsmand gøre brug af de velkendte økonomiske og juridiske værktøjer, men vi ved nu, at det ofte vil være gavnligt også at inddrage indsigterne fra adfærdsvidenskab.
Mette Rose Skaksen
Vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Bare i år kan vi se, at Japan, Mexico, Libanon og flere andre lande har taget initiativ til at etablere strategienheder, der har fokus på det her.
Lucia Reisch
Professor i forbrugeradfærd på CBS
Tre ud af fire forbrugere mellem 18 og 49 år sætter flueben ved handelsbetingelser på nettet uden at have læst dem.
Det er blot et af mange eksempler på, at den lovgivning, der skulle beskytte forbrugere i deres samspil med virksomheder, ikke altid virker efter hensigten.
At store mængder informationer ikke altid er lig med bedre beskyttelse af forbrugerne, er en af de erkendelser, der er opstået, efter nyere forskning i adfærdsvidenskab har udfordret den traditionelle tilgang til forbrugerrettet regulering.
Tre principper for adfærdsbaseret forbrugerregulering
Princip 1:
Forbrugerrettet regulering bør understøtte simpel og handlingsanvisende forbrugerinformation
Princip 2:
Forbrugerrettet regulering bør understøtte, at forbrugerrettet information præsenteres på rette tidspunkt i forbrugernes beslutningsproces
Princip 3:
Forbrugerrettet regulering bør baseres på den bedst tilgængelige viden om forbrugeradfærd.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Embedsværk
