Forskningschef: Offentlighed om embedsværkets vurderinger kan forhindre skandaler i fremtiden

Minksagen og Støjbergsagen er eksempler på, at bedre mulighed for aktindsigt kan styrke det faglige grundlag for politiske beslutninger og sikre, at ansvaret kan placeres uden langvarige undersøgelser, skriver Oluf Jørgensen.

Offentlighed kunne sandsynligvis have presset den daværende regering til
at sætte Støjberg på plads og få den ulovlige adskillelse stoppet, men
journalister fik afslag på aktindsigt i Justitsministeriets svar, skriver Oluf Jørgensen.
Offentlighed kunne sandsynligvis have presset den daværende regering til at sætte Støjberg på plads og få den ulovlige adskillelse stoppet, men journalister fik afslag på aktindsigt i Justitsministeriets svar, skriver Oluf Jørgensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Oluf Jørgensen

Faglige vurderinger, der taler imod en politisk beslutning, giver besvær, men problemerne kan blive meget større, når der ses bort fra faglig rådgivning, eller den bliver nedtonet eller gemt væk i bilag. Det viser en række sager. De mest kendte er Inger Støjbergs tvangsadskillelse af unge flygtningepar under den forrige regering, og den nuværende regerings beslutning om aflivning af alle mink.

Offentlighedslovens brede undtagelser betyder, at offentlighed om faglige vurderinger kan forhindres. Lukketheden betyder også, at den faglige rådgivning nemt kan skubbes i baggrunden i en politisk beslutningsproces.

Et argument mod aktindsigt i faglige vurderinger er, at offentlighed vil begrænse det politiske råderum. Argumentet udtrykker mistillid til politikernes evner til at argumentere for politiske hensyn. Hvis den politiske ledelse ikke kan forsvare, at en beslutning træffes uanset problemer, vil det være klogest at droppe eller korrigere beslutningen.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00