
"Jeg glæder mig meget til næste kapitel."
Sådan lyder det fra Signe Sonne-Holm i et indlæg på Linkedin.
Hun starter i Forsvarets miljøafdeling.
Før Forsvaret var Signe Sonne-Holm sekretariatschef i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, hvor hun arbejdede i mere end syv år. Men i 2024 besluttede medlemmerne i Dansk Miljøteknologi at opløse foreningen. Signe Sonne-Holm er tidligere udvikler og driver af kemikompasset og fuldmægtig i Miljøstyrelsen.
"Jeg kan hverken klage over placering eller indhold af mit nye arbejde. På mandag starter jeg i Forsvarets miljøafdeling her på Kastellet, hvor jeg skal holde styr på både udledninger og miljøgodkendelser. Jeg får lov til at arbejde praktisk med de områder, jeg har siddet med politisk de seneste syv år, og det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg føler mig godt klædt på," skriver Signe Sonne-Holm.
17. november starter Signe Sonne-Holm på sin nye post på Kastellet i København.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt





























