Om  
Mads Toftegaard Madsen
Kim Herlev Jørgensen
Thomas Lykke Pedersen

Fredensborg finder kommunaldirektør i egne rækker

Fredensborg byråd har 25. april peget på Mads Toftegaard Madsen som ny kommunaldirketør.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard

Det var et enigt byråd, der mandag aften pegede på Mads Toftegaard Madsen som ny kommunaldirektør i Fredensborg. Det skriver Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Mads Toftegaard Madsen har siden sin ansættelse i 2005 været forbi flere stillinger i kommunen, både som direktør, økonomichef og centerchef. 

"Mads har på bedste vis fungeret som direktør, økonomichef og centerchef, og i hele organisationen og byrådet er der stor tilfredshed med hans indsats, resultater og ledelse. Derfor pegede et enigt ansættelsesudvalg også på Mads som vores nye kommunaldirektør," siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. 

Mads Toftegaard Madsen er uddannet cand.polit. og har tidligere været ansat i Finansministeriet og Økonomiministeriet. Han kom til Fredensborg Kommune som sekretariatschef i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2005. 

"Fredensborg Kommune er en fantastisk kommune og arbejdsplads, hvor der både er plads til store udviklingsprojekter, og at medarbejderne kan trives og levere kvalitet og velfærd i særklasse til kommunens borgere," siger Mads Toftegaard Madsen. 

Mads Toftegaard afløser Kim Herlev Jørgensen, der efter 15 år som kommunaldirektør har valgt at stoppe ved udgangen af maj.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Toftegaard Madsen

Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i offentlig ledelse (CBS 2013)

Kim Herlev Jørgensen

Selvstændig rådgiver, fhv. kommunaldirektør, Fredensborg

Thomas Lykke Pedersen

Borgmester (S), Fredensborg Kommune
samfundsvidenskabelig basisuddannelse, Roskilde Universitet, student (Rungsted Gymnasium 1981)

0:000:00