
Kim Herlev Jørgensen har valgt at takke af som kommunaldirektør efter 15 år på posten.
Det oplyser Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.
Den fratrædende kommunaldirektør stopper, da han i stedet skal fokusere på 'nye prioriteter', men taler varmt om sin tid i den nordsjællandske kommune.
"Det har været en fantastisk 'rejse' og en stor fornøjelse at have stået i spidsen for organisationens bidrag til udviklingen af Fredensborg Kommune. Med kommunesammenlægningen i 2007 stod den nye Fredensborg kommune med mange udfordringer såvel økonomisk som demografisk," siger Kim Herlev Jørgensen i pressemeddelelsen.
Kim Herlev Jørgensen har dedikeret sin karriere til det kommunale. Udover tiden i Fredensborg Kommune har han blandt andet været kredsformand og bestyrelsesmedlem i Kommunaldirektørforeningen, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune og afdelingschef i Kommunernes Landsforening.
Han fratræder officielt posten 31. maj, og kommunens økonomiudvalg er gået i gang med at lede efter en ny kommunaldirektør. Byrådet skal træffe den endelige beslutning om ansættelsen til april.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Nye dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik
- Revisionsvirksomheder vil have skatteombudsmand i næste regeringsperiode



































