
Mangeårig embedsmand Morten Ejrnæs starter som trepartsekspert hos Danmarks Naturfredningsforening.
"Det markerer et endeligt farvel til embedsmanden Morten og et goddag til den grønne lobbyist Morten," skriver Ejrnæs på Linkedin.
Morten Ejrnæs meddelte i september, at han sammen med en række andre medarbejdere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ville blive afskediget som led i regeringens administrative besparelser.
Morten Ejrnæs har været fritstillet fra styrelsen siden 1. november og har siden fungeret som selvstændig rådgiver. Nu bliver han midlertidigt ansat hos DN fra 8. december.
Inden skiftet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø havde Ejrnæs været kontorchef i Fødevareministeriet siden 2006. Han er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.
Morten Ejrnæs holder afskedsreception 11. december efter 27 års ansættelse i staten.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt






























