Vivian MotzfeldtGrønland skal udpege arktisk ambassadør med kontor i både Nuuk og København

Den næste arktiske ambassadør skal ikke findes på Asiatisk Plads eller noget andet sted i Danmark. I stedet skal kandidaten til den tomme ambassadørplads udpeges af grønlands regering, Naalakkersuisut, for herefter at blive godkendt af Danmark og Færøerne.
I den forbindelse lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han nu "ser frem til, at vi nu får udnævnt en arktisk ambassadør fra Grønland".
Det skriver Udenrigsministeriet.
Hertil har Grønland, Færøerne og Danmark fordelt roller, når Kongeriget Danmark i maj 2025 overtager formandskabet for Arktisk Råd.
Her gælder, at Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender (den grønlandske udenrigminister), landsstyremanden for udenrigsanliggender samt den danske udenrigsminister kommer til at udgøre en samlet politisk styregruppe for Kongerigets formandskab.
I den forbindelse er det blevet besluttet, at "Grønlands særlige rolle indebærer, at Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på politisk niveau overtager formandskabet for Arktisk Råd på vegne af Kongeriget Danmark," skriver Udenrigsministeriet.
Samtidig understreges det, at den nye arktiske ambassadør får kontor i såvel Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender i Nuuk som i Udenrigsministeriet i København.
I september i år udtalte Grønlands Vivian Motzfeldt til Altinget, at hun ikke vil acceptere det, hvis den arktiske ambassadør skal være underlagt Udenrigsministeriet i Danmark. I den forbindelse mente hun, at "man lige så godt kunne ansætte en dansker", hvis det blev til præmissen.
I foråret 2023 blev Danmarks tidligere ambassadør i Sydafrika Tobias Elling Rehfeldt udpeget som arktisk ambassadør. Grundet modstand fra Grønland nåede han imidlertid aldrig at tiltræde posten.
Kongeriget Danmarks formandskab af Arktisk Råd løber i to år fra 2025 til 2027. Under formandskabet vil Færøerne varetage rollen som Deputy Senior Arctic Official Chair og Danmark varetager, som hidtil, rollen som National Senior Arctic Official.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde






































