HK Stat: Det går ud over arbejdsglæden og sammenholdet, når staten udliciterer

Koster på den sociale kapital 
Udover troen på, at staten kan spare penge, er det primære argument for at udlicitere, at de enkelte styrelser ”slipper for bøvlet”. På den måde kan de koncentrere sig om at løse deres kerneopgaver. 

Det lyder jo godt. Men det holder ikke.

Hvis det var så godt et tilbud, så ville alle ministerier og styrelser vel stå i kø for at komme med i statens facility management?

Men det gør de ikke.

Institutionerne bliver udpeget, eller rettere sagt tvunget, til at være med.

Og i den proces taber den lokale ledelse fleksibilitet. Der bliver slet og ret mindre plads til selv at indrette arbejdspladsen i samspil med medarbejderne. Hvad er den ledelsesmæssige filosofi bag det?

Udgangspunktet er en besparelse, og som bekendt får man ofte, hvad man betaler for.

Rigtig mange af HK Stats medlemmer oplever dårligere rengøring, mangel på service samt lange ventetider på simple opgaver og reparationer.

Det koster alt sammen på den sociale kapital. Bliver det bedre med tiden?

Måske. Men privatiseringen er ikke guld og grønne skove i Forsvaret, som ellers er forløber og har udliciteret i flere år.

Kollegaerne bliver sure på os 
Når højt specialiserede medarbejdere ikke kan få kaffe, mens de planlægger den nye Storstrømsbro eller rydder op efter det kuldsejlede EFI, så skaber det frustrationer.

Og det kan skabe splid på arbejdspladsen. Eller som en anden af vores tillidsrepræsentanter sagde til mig for nylig:

"Servicen er gået ned. De usynlige opgaver blev jo bare løst før, men nu kan vi ikke selv løse dem. Vi mærker alle frustrationerne, og kollegerne bliver sure på os, når der ikke er kaffe. Men det er ude af vores hænder."

I HK Stat vil vi gerne udfordre den grundlæggende betragtning om, at rammerne på vores arbejdspladser ikke har noget med kerneopgaven at gøre.

Selve præmissen for udsagnet om, at de enkelte styrelser ”slipper for bøvlet”, er, at receptionisten og den interne medarbejder ikke er en del af kerneopgaven, og at de kan erstattes, selvom de måske har 30 års erfaring med virksomheden og føler et stort ansvar for dens opgaver.

På den måde splitter man medarbejderne. Og ind mellem dem kiler man et lag af kontrollanter fra Bygningsstyrelsen.

Betaler regningen med vores arbejdsglæde 
Resultatet er, at både sammenholdet, smidigheden og den lokale ledelsesret risikerer at ryge i svinget.

Statens servicemedarbejdere og receptionister har ofte et stort kendskab til organisationen, og de løser ofte en lang række opgaver, som er kendetegnet ved at være langt fra ledelsens opmærksomhed.

Men det usynlige arbejde kan måske blive synligt, når det pludselig skal købes ude i byen og faktureres som 'tilkøb.'

Hvad der nok aldrig bliver bogført, er omkostningerne, der skal bruges på at håndtere HR, jura, tvister og andre problemer, som opstår, når der ikke er mere kaffe eller håndsprit.

Det er muligt, at Finansministeriet kan skære i rammen for ministerierne og dermed fremvise en besparelse i deres regneark.

Men vi betaler en stor del af regningen med vores arbejdsglæde.