HK Stat: Vi har råd til at investere os ud af krisen

DEBAT: Vi har brug for en offentlig sektor, der også leverer, når coronakrisen er overstået. Derfor skal besparelser, der suger kraften ud af statslige arbejdspladser, stoppes, skriver Rita Bundgaard. 

Placeholder image
"Vi skal lade være med at tro, at nogen blandt offentligt ansatte kan undværes," skriver Rita Bundgaard.  Foto: Mikkel Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rita Bundgaard
Formand for HK Stat 

Fleksibiliteten og evnen til omstilling er stor hos statens ansatte. Fagligheden er høj. De ansatte leverer service og ydelser til tiden, også i coronatiden.

Vi har lært, at mange opgaver godt kan løses på trods af den usædvanlige tilstand, vi befinder os i. Det gælder både på offentlige og private arbejdspladser.

Samtidig har coronakrisen fremkaldt et billede af, hvordan forskellige jobfunktioner og dermed medarbejdergrupper understøtter hinanden på tværs af sektorer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: debat@altinget.dk

Vi skal huske, hvad vi har set og oplevet, når krisen er forbi. Og vi skal lade være med at tro, at nogen blandt offentligt ansatte kan undværes.

Sendt i front af krisen
Under udbrud af fugleinfluenzaen i 00’erne var det Fødevarestyrelsen, der pludseligt, og fagligt velbegrundet, blev en central funktion for alles sikkerhed.

Netop coronakrisen har vist, hvor udhulet nogle af statens institutioner er efter mange års nedskæringer.

Rita Bundgaard, Formand HK Stat

Sent onsdag 11. marts så vi igen, hvor vigtigt det er at have styr på forsyningskæderne.

Nu er det, foruden Sundhedsstyrelsen, hele sundhedsvæsenet og plejesektoren, for eksempel Udenrigsministeriets Borgerservice, som bliver kendt og anerkendt som en funktion, der utrætteligt kæmper for at bringe nødstedte danskere hjem på trods af lukkede grænser og en luftfart, der i den grad savner luft under vingerne.

”En hidtil uset global udfordring”, sagde en HK’er med mere end 30 års erfaring fra Udenrigsministeriet for nylig om dette arbejde.

Samtidig har ansatte på Erhvervsministeriets område, for eksempel i Erhvervsstyrelsen, knoklet i døgndrift for at lynbehandle ansøgninger og udbetale milliarder af kroner til danske selvstændige og virksomheder, som regeringen og Folketing har besluttet det. 

Flere hundrede nye medarbejdere er ansat midlertidigt og oplært af de faste medarbejdere. Nu er flere midlertidige ansættelser angiveligt på vej, fordi antallet af ansøgninger om støtte fra hjælpepakkerne er langt større end først antaget. Der er pres på.

Læs også

Administration i verdensklasse
I Mærsk Tårnet på Københavns Universitet udgør danske forskere og laboranter et af de forskerhold, som hele verden holder øje med, mens de arbejder på at udvikle en vaccine mod Covid-19.

Vores sygeplejersker, sosu’er, lægesekretærer og læger får naturligvis meget opmærksomhed, men også andre offentligt ansatte har leveret vigtige indsatser, siden landet blev lukket ned.

Internationale undersøgelse viser gang på gang, at Danmark har et erhvervsklima i top, og det skyldes i høj grad en effektiv offentlig sektor og en administration, der er i verdensklasse.

At levere god service, der er med til at få samfundet til at dreje rundt, er den store drivkraft for mange offentligt ansatte.

Derfor ser vi også, at vi midt i krisen lynhurtigt udvikler nye samspil mellem sektorer, borgere, myndigheder og virksomheder.

Øger beskæftigelsen 
Med rækken af vigtige hjælpepakker til lønmodtagere, små og store virksomheder, kulturinstitutioner og andre har Folketinget bevilget hundredvis af milliarder for at holde hånden under hele Danmark.

Debatten om, hvordan prisen for denne krisehåndtering skal betales, er godt i gang.

Vi har i høj grad brug for en robust offentlig sektor, også i den kommende tid.

I stedet for eventuelle offentlige besparelser er der behov for at investere og sætte i gang for at øge beskæftigelsen. Den offentlige sektor aftager ifølge Dansk Industri varer og tjenesteydelser fra private virksomheder for omkring 300 milliarder kroner om året.

Politikere på jagt efter besparelser 
På Christiansborg har der de seneste år vist sig en begyndende forståelse for, at omprioriteringsbidraget på to procent i længden er en åreladning, der suger kraften ud af statslige arbejdspladser.

Sparekravene rammer borgere og erhvervsliv i form af forringet service, mens medarbejderne i værste fald går ned med stress på grund af et opskruet arbejdstempo.

Besparelsen er sløjfet eller reduceret på udvalgte områder, herunder politi, uddannelse og kultur. Hvis der før coronakrisen var den mindste udsigt til, at omprioriteringsbidraget ville blive skrottet på flere områder eller over en bred kam, er jeg nu dybt bekymret for, at det håb kan blive slukket af politikere på jagt efter besparelser. Det må ikke ske.

Netop coronakrisen har vist, hvor udhulet nogle af statens institutioner er efter mange års nedskæringer. Det faktum burde netop være et argument for at investere i staten fremfor at spare på den.

Stærk økonomi 
Husk, at der er forskel på engangsudgifter (læs: hjælpepakker) og varige udgifter. Og husk, at dansk økonomi er begunstiget af at være "overholdbar", og at staten derfor har en meget høj kreditværdighed. Vi har med andre ord et stærkt udgangspunkt.

Et af de tydeligste eksempler på det er, at staten sidste år fik 60 milliarder kroner ”uventet” i kassen på grund af PAL-skatten.

Det er 14 gange mere end budgetteret.

Vi har en stærk økonomi, og vi har råd til at investere os ud af krisen.

Rita Bundgaard skriver kun som formand for HK Stat, ikke som formand for CFU og for OAO-S. 

Omtalte personer

Rita Bundgaard

Formand, HK Stat, formand og chefforhandler, CFU, formand, OAO-Stat
diplomuddannelse i offentlig forvaltning

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser