Det kom der ud af rødt opgør med Finansministeriets lommeregner: S løb fra valgløfte og ”Corydon-doktrinen kører videre”

I 2019 gik S til valg på at rette op på Finansministeriets regnemodeller, som var under beskydning for at regne politisk skævt og overse fordelene ved velfærdsudgifter. Tre år senere er både EL og Cepos enige om, at langt det meste er ved det gamle, men ikke om det er godt eller skidt.

Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på et økonomis program, hvor der ikke længere skulle regnes med positive dynamiske effekter. I regeringen har Socialdemokratiet imidlertid gjort flittig brug af princippet.
Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på et økonomis program, hvor der ikke længere skulle regnes med positive dynamiske effekter. I regeringen har Socialdemokratiet imidlertid gjort flittig brug af princippet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Arven fra Anders Fogh Rasmussen skinner stadig igennem, når Finansministeriet regner på fordele og ulemper ved at ændre på skatter og afgifter.

I hvert fald ifølge kritikere af Finansministeriets regnemaskine og den vægt de bagvedliggende modeller tillægger såkaldte dynamiske effekter.

Først og fremmest princippet om, at skattelettelser kan medfinansieres ved, at de skaber et større arbejdsudbud. Et princip, som ifølge flere blev introduceret af Anders Fogh Rasmussen, da han sidst i 1980’erne var skatteminister i den daværende Schlüter-regering.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00