”Jeg håber rigtigt meget, at medarbejderne flytter med”

UDFLYTNING: Regeringens planer for udflytning af statslige arbejdspladser rammer i høj grad på miljøområdet. Det er ikke uden risici, erkender miljøminister Eva Kjer Hansen (V). Hun håber, at medarbejderne vil tage positivt imod planerne. Tillidsrepræsentant tvivler.

"Vi er om nogen ministeriet, der leverer på balancen i forhold til at placere medarbejdere,” siger miljøminister Eva Kjer Hansen (V).
"Vi er om nogen ministeriet, der leverer på balancen i forhold til at placere medarbejdere,” siger miljøminister Eva Kjer Hansen (V).
Hjalte T. H. Kragesteen

 Jeg kan godt forestille mig, at nogen siger, at det her er simpelthen for langt væk.

Bente Sørensen
Tillidsrepræsentant, Miljøstyrelsen
Fakta
Oversigt over antal udflytninger:
Dele af NaturErhvervstyrelsen til Sønderborg (370) og Tønder (20): 390 arbejdspladser.

Dele af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning til Sønderborg (22) og Lemvig (15): 37 arbejdspladser.

Naturstyrelsen til Randbøl: 81 arbejdspladser.

Dele af Miljøstyrelsen til Slagelse: 61 arbejdspladser.

Natur- og Miljøklagenævnet til Viborg: 80 arbejdspladser.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Viborg: 10 arbejdspladser.

Energiklagenævnet til Viborg: 7 arbejdspladser.

I alt: 666

666.

Så mange medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet skal flyttes til provinsen. Det er konsekvensen af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser, der blev præsenteret torsdag.

Den helt store klump kommer fra dele af NaturErhvervsstyrelsen, hvor 390 medarbejder bliver flyttet til Augustenborg i Sønderjylland. Men også dele af Miljøstyrelsen, dele Naturstyrelsen og hele Natur- og Miljøklagenævnet må holde for (se faktaboks).

0:000:00