Kommentar af 
Karsten Bo Larsen

Embedsmænd tvinges til at udføre dyrt pseudo-arbejde uden effekt

DEBAT: Når politikerne skal virke handlekraftige, bliver embedsmænd bedt om at udvikle virkningsløse politiske initiativer. Men det er bedst for samfundet at forholde sig i ro i stedet for at udføre pseudo-arbejde, skriver Karsten Bo Larsen, forskningschef hos Cepos.

Det er muligt at lægge bånd på politikernes handlingstrang via lovgivning. Budgetloven er desværre et af de få gode eksempler, skriver Karsten Bo Larsen.
Det er muligt at lægge bånd på politikernes handlingstrang via lovgivning. Budgetloven er desværre et af de få gode eksempler, skriver Karsten Bo Larsen.Foto: Kim Rosengreen
Karsten Bo Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der findes komplicerede samfundsproblemer, der ikke kan løses af de tre redskaber, som politikere fundamentalt set råder over – flere penge, flere regler og omorganiseringer.

I denne situation vil det være mest hensigtsmæssigt for samfundet, at politikerne ikke foretager sig noget, da der er betydelige omkostninger forbundet ved alle tre redskaber.

Problemet er bare, at hvis politikeren gerne vil genvælges, er det mest hensigtsmæssigt alligevel at gøre noget. Det skyldes, at vælgerne ikke kan gennemskue, om der rent faktisk findes en god løsning.

En af de fagligt dygtigste chefer, som jeg har mødt i min tid som embedsmand, opmuntrede sine medarbejdere med, at de ikke skulle være kede af al den håbløse politik, der blev vedtaget, men i stedet skulle de fokusere på alle de ”katastrofer”, som de havde afværget.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Ikke fordi vælgerne er dumme, men det kan ikke betale sig for dem at sætte sig ind i sagen, da det koster meget tid, og den enkelte vælgers stemme vil alligevel ikke være afgørende for resultatet af det kommende valg.

Mindre vigtigt om initiativet løser problemet
Derfor kan det være oplagt for vælgeren i stedet at opfatte det som et tegn på inkompetence, hvis politikeren ikke har en løsning på alt. Dette understøttes af, at pressen ofte vil kræve, at politikere kan levere en løsning, og der står altid en anden politiker klar med et forslag til en løsning, der for en lægmand kan lyde godt.

Desuden vil effekten af politiske initiativer oftest først vise sig på længere sigt, og det vil være vanskeligt for vælgeren at gennemskue, om problemet ville have været meget større eller mindre, hvis man ikke havde gjort noget.

Derfor vil vælgeren have en tendens til at belønne politikeren for at ”gøre et forsøg” og ”vise sin gode vilje”. Dermed vil det for politikeren også være mindre vigtigt, om initiativet rent faktisk gør noget ved problemet, og mere vigtig at initiativet viser handlekraft, og at det nemt kan kommunikeres til lægmænd.

Det er bedst for samfundet at holde sig i ro
Empirisk forskning dokumenterer, at vælgere reagerer som beskrevet ovenfor, og anden forskning viser, at det indebærer, at det vil være optimalt for politikerne altid at iværksætte initiativer – også dem med ringe eller slet ingen effekt.

Embedsmænd har en dyb indsigt i deres fagområde, og derfor er de langt mere vidende om effekten af politiske initiativer end vælgerne er.

Hvis embedsmanden er drevet af at gøre noget godt for samfundet som helhed, bør vedkommende ofte forsøge at overbevise politikeren om, at der ikke er så meget han kan gøre ved et problem, og at det er bedst for samfundet at holde sig i ro. Dette vil næppe lykkes, da politikeren efterspørger løsninger, så han ikke fremstår inkompetent.

Læs også

Afværgede katastrofer
Embedsmanden vil således meget vel kunne føle, at han udfører pseudo-arbejde, når politikeren beder ham om at udvikle virkningsløse løsninger og implementere dem.

En af de fagligt dygtigste chefer, som jeg har mødt i min tid som embedsmand, opmuntrede sine medarbejdere med, at de ikke skulle være kede af al den håbløse politik, der blev vedtaget, men i stedet skulle de fokusere på alle de ”katastrofer”, som de havde afværget.

Det forekommer ikke at være et synspunkt, som i dag vil være karrierefremmende, da politikere i takt med en stigende kompleksitet i samfundets udfordringer i stadig stigende grad må ønske sig embedsmænd, der vil bidrage til politikudvikling uanset virkning og omkostninger. Det kan gøre det vanskeligt at rekruttere embedsmænd med fokus på andet end deres egen karriere. Den omtalte dygtige chef har i øvrigt også for længst forladt den offentlige sektor.

Det er muligt at lægge bånd på politikernes handlingstrang via lovgivning. Budgetloven er desværre et af de få gode eksempler på dette. Det skyldes, at det netop er politikerne selv, der skal vedtage den slags lovgivning. Derfor er der sjældent et politisk flertal for gode forslag til begrænsning af politisk handlingstrang.

Fakta
Karsten Bo Larsen, født 1969
Cand.polit. Københavns Universitet, 1999

  • 2020: Forskningschef i Cepos
  • 2009-2019: Associeret forsker (deltid) i Cepos
  • 2006-2020: Økonomi- og IT-chef, Rigsadvokaten
  • 2003-2006: Chefkonsulent, Justitsministeriet
  • 2002-2003: Fuldmægtig, Finansministeriet
  • 2000-2002: Forsker i AKF – Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
  • 1999-2015: Ekstern lektor i økonomi, Økonomisk Institut, CBS
  • 1999-2000: Fuldmægtig, Rigsrevisionen
Kilde: Cepos

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Bo Larsen

Forskningschef, Cepos
cand.polit.

0:000:00