
Jens Gordon Clausen bliver regionsdirektør i den nye megaregion Østdanmark, som fusionerer Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Det har det forberedende regionsråd besluttet på et ekstraordinært møde i dag, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Jens Gordon Clausen var i forvejen konstitueret i stillingen som regionsdirektør i Region Østdanmark – samt regionsdirektør i Region Hovedstaden.
"Jeg glæder mig til at være med til at skrive historie, når vi i den kommende tid sammen skal føre den største reform af sundhedsvæsenet i mange år ud i livet," lyder det fra topdirektøren.
Jens Gordon Clausen er uddannet i økonomi fra Københavns Universitet og London School of Economics. Han har været ansat i Region Hovedstaden siden 2015 - de seneste fem år som regionsdirektør.
Inden da var han blandt andet 13 år i Finansministeriet.
Region Østdanmark bliver Danmarks største region med cirka 2,78 millioner danskere svarende til godt 46 procent af befolkningen i Danmark og samlet over 65.000 medarbejdere.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager


























