Kritik: Fagbevægelsen har for meget magt i det offentlige

FOLKEMØDET: Hvis det offentlige skal have bedre ledelse, er fagforeningerne også nødt til at opføre sig anderledes, lyder det fra fhv. topdirektør i Københavns Kommune.

Fagbevægelsen kom i skudlinjen på tankstationen, kort efter åbningen af Folkemødet. 

Havnegades gamle benzintank er omdannet til Ledelsesscene, og i en af torsdagens første debatter diskuterede et panel, om der egentlig er så stor forskel på privat og offentlig ledelse. 

Debatten kulminerede, da en deltager blandt – det i øvrigt talrige – publikum spurgte, om ikke fagbevægelsen har et stort ansvar for at være med til at sikre bedre ledelse i den offentlige sektor. 

"Det er som om, at i det private erhvervsliv er man i samme båd, mens modsætningerne bliver talt op i det offentlige," konstaterede spørgeren.

Den analyse blev bekræftet af både Claus Juhl og Marianne Thyrring. Den første er fhv. økonomidirektør i Københavns Kommune og nu selvstændig konsulent, den sidstnævnte er direktør for DMI og var medlem af Ledelseskommissionen, der netop har afleveret sine anbefalinger

"Fagbevægelsen er nødt til at finde en måde at skille sine roller ad. Den er på den ene side en kamporganisation, og på den anden side vil den gerne være til at udvikle den offentlige sektor," sagde Claus Juhl.

"Hvis fagbevægelsen opførte sig på den samme måde i det private, ville virksomheder dø. De er nødt til at genopfinde sig selv," tilføjede han.

Marianne Thyrring supplerede med en beretning om, hvordan en sygehusdirektør har forklaret til Ledelseskommissionen, at hun skal forholde sig til 42 forskellige overenskomster.

"Det nuværende system har overlevet sig selv," konstaterede Marianne Thyrring. 

Forrige artikel Fiskeristyrelsen lagt ned: Fiskere ved ikke, hvor meget de må fiske Fiskeristyrelsen lagt ned: Fiskere ved ikke, hvor meget de må fiske Næste artikel Blød magt er ikke, hvad det har været Blød magt er ikke, hvad det har været