Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kvinfo: Det er bizart, at staten endnu ikke har givet sine ansatte lige barselsrettigheder

De næste overenskomstforhandlinger for offentlige arbejdsgivere finder sted i 2026. Kvinfo opfordrer arbejdsgiver- og arbejdstagerside til at få bragt den urimelige forskelsbehandling af mandlige forældre til ophør, skriver direktør Henriette Laursen.
De næste overenskomstforhandlinger for offentlige arbejdsgivere finder sted i 2026. Kvinfo opfordrer arbejdsgiver- og arbejdstagerside til at få bragt den urimelige forskelsbehandling af mandlige forældre til ophør, skriver direktør Henriette Laursen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
6. august 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske funktionærlov fastsætter minimumsrettigheder om blandt andet løn under sygdom, opsigelsesvarsel og barsel.

Men funktionærlovens bestemmelser om løn under barsel er håbløst forældede: Mens funktionærloven giver barnets mor ret til mindst halv løn i en periode, giver funktionærloven ingen tilsvarende ret til barnets far.

Denne forskelsbehandling i funktionærloven kan for nogle familier medføre, at de ikke har råd til, at faren afholder sin øremærkede barsel.

Langt fra alle er ansat på overenskomst med fuld løn under barsel. De mennesker må i det mindste kunne forvente ligebehandling i funktionærloven uanset deres køn. 

Læs også

Staten diskriminerer mænd

Om ansatte har ret til fuld løn under barsel, bestemmes af deres overenskomst eller aftaler på den enkelte arbejdsplads.

I mange danske overenskomster har mænd ret til færre uger med fuld løn under barsel sammenlignet med kvinderne på samme arbejdsplads – også når man fraregner graviditetsorloven og udelukkende ser på den del af orloven, som ligger efter barnets fødsel.

Forskelsbehandlingen af mænd og kvinder sker både på private og offentlige arbejdspladser. 

Mænd mangler stadig ligestilling, når dansk lovgivning og danske overenskomster giver mænd væsentlig ringere rettigheder end kvinder.

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

I de fleste overenskomster under DI har mødre ret til fuld løn i op til 26 uger efter fødslen, mens far må nøjes med fuld løn i op til 19 uger efter fødslen.

Blandt statens ansatte har mødre ret til 20 uger med fuld løn efter fødslen, mens fædre blot har ret til 12 uger med fuld løn efter fødslen. Dertil kommer seks uger med fuld løn, som forældrene frit kan fordele imellem sig.

Det forekommer både urimeligt og bizart, at staten endnu ikke har givet sine mandlige og kvindelige ansatte de samme rettigheder – selv om det nu er flere år siden, at et politisk flertal indførte ligestillet ret til barsel.

Barselsreformen i 2022 har været banebrydende, og fædre tager nu langt mere barsel end før 2022. Men mænd mangler stadig ligestilling, når dansk lovgivning og danske overenskomster giver mænd væsentlig ringere rettigheder end kvinder.

For både lønmodtagere og private arbejdsgivere må det derfor klinge hult, når politikere igen og igen opfordrer mandlige ansatte til at påtage sig en større del af barslen. 

Læs også

Refusionsregler er skyld i forskelsbehandling

Endnu mere absurd bliver det for private arbejdsgivere, som insisterer på at ligebehandle deres mandlige og kvindelige ansatte ved at give dem samme ret til barsel på fuld løn.

Arbejdsgiveren får en stor del af udgifterne dækket gennem barselsfondene og en særlig barselsordning for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked.

Men i sidstnævnte barselsordning ophører refusionen 38 uger efter fødslen. Her er der altså ikke dækning til alle 48 ugers barsel efter fødslen.

Da fædre typisk tager den sidste del af barslen, bliver det derfor meget dyrere for arbejdsgiverne at give fuld løn til fædre på barsel end til mødre på barsel.

Så er det måske ikke så mærkeligt, hvis private arbejdsgivere er tilbageholdende med at give fuld løn til fædre på barsel. 

Læs også

Økonomien gør forskellen

Generelt spiller økonomi en større rolle for mænds valg om at afholde barsel, end for kvinder. Samtidig tjener mænd typisk mere end kvinder, og det er derfor en større udgift for mange familier, hvis far skal gå hjemme på barsel uden løn.

Vi ved også, at et lille barn får en tættere tilknytning til sin far, når faren holder en væsentlig del af barslen. Senere i opvæksten bliver det mere naturligt, at både far og mor kan tage barnets sygedage, så det altså ikke længere primært er moren, der må melde afbud til arbejdspladsen, når barnet er sygt. 

Det er på høje tid, at både staten og andre offentlige og private arbejdsgivere sætter en stop for den negative forskelsbehandling.

Henriette Laursen
Direktør Kvinfo

Det er på høje tid, at både staten og andre offentlige og private arbejdsgivere sætter en stop for den negative forskelsbehandling af mandlige forældre. Det gælder både i overenskomsterne og i de aftaler, som gælder hos den enkelte arbejdsgiver.

De næste overenskomstforhandlinger for offentlige arbejdsgivere finder sted i 2026. Kvinfo opfordrer arbejdsgiver- og arbejdstagerside til at få bragt den urimelige forskelsbehandling af mandlige forældre til ophør.

Kvinfo opfordrer også regeringen og Folketinget til at ændre refusionsreglerne for barselsfondene for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked. Dette kan for eksempel ske ved at forenkle de nuværende komplicerede regler, så alle 38 uger deles ligeligt mellem de to forældre.

Og så bør regeringen og Folketinget opdatere funktionærloven, så både mødre og fædre får samme vilkår – og dermed reel lige adgang til at holde barsel. 

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026