Landdistrikter: Derfor handler public service også om geografisk balance

DEBAT: Det er dybt frustrerende, når hovedstadsjournalister på gennemrejse beskriver éns hjemstavn som udkant uden for alvor at interessere sig for lokale forhold, skriver Steffen Damsgaard.

Af Steffen Damsgaard (V)
Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd

Debatten om regeringens nye medieudspil har blandt andet handlet om public service-journalistikkens geografiske placering. Dansk Folkeparti har foreslået at rykke Radio24syv til Aarhus for at sikre en stærk public service-radio i Vestdanmark. Partiet går desuden til medieforhandlingerne med et krav om, at mindst 60 pct. af TV 2's ansatte skal arbejde i Odense.

Begge forslag bunder i en grundlæggende præmis om, at det public service-støttede medielandskab er præget af geografisk ubalance.

Dén præmis genkender vi i Landdistrikternes Fællesråd. Derfor har vi råbt vagt i gevær over for regeringens forslag om at beskære TV 2-regionerne med to pct. årligt frem til 2023.

Hvorfor er public service-mediernes geografiske placering relevant i de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig? Fordi public service pr. definition tilhører os alle sammen og bør samle os som land. Her kommer mediearbejdspladsernes geografiske betydning i spil.

Journalistikkens optik er præget af øjnene, der ser. Og virkeligheden opleves anderledes fra landsbyens gadekær end fra storbyens lejlighedskompleks.

Der skal være plads til begge dele.

Hovedstadsjournalister på gennemrejse
Vi blæser ikke til provinsens kamp mod hovedstaden. Vores ærinde er at påpege, at provinsen og hovedstaden er to sider af samme land. Land og by er hinandens forudsætninger, ikke modstandere.

Men som mediebilledet ser ud lige nu, er store dele af Danmark langt fra mediernes søgelys. Mange områder oplever at blive beskrevet af hovedstadsjournalister på gennemrejse frem for af lokalt bosiddende ditto med indgående kendskab til lokalsamfundets dynamikker, magtkampe og miljøer.

Det er dybt frustrerende i årevis at læse, lytte og se journalistik, der beskriver ens hjemstavn som en 'forfalden', 'rådden' og 'affolket' udkant. Især når billedet langtfra tilsvarer de lokales daglige erfaringer.

Når ens læge går på pension for ikke at blive erstattet, når den eneste busrute lukker, så børnene ikke kan komme i gymnasiet, eller når den sidste købmand drejer nøglen om, er det alt sammen indgreb i den enkelte danskers mulighed for at leve et helt liv i alle egne af landet.

Uhørt beskæring i TV 2-regionerne
Vi har mere end nogensinde brug for public service-journalistik, der dækker emner som lægemangel, infrastruktur og butikslukninger nuanceret, indgående og vedholdende, men også fortæller de positive historier og lokale succeser i nærområdet.

Man kan ikke dække virkeligheden journalistisk uden at bo, leve og arbejde i hele Danmark. Problemerne lader sig ikke afdække af overfladiske ridser i lakken. Der skal solidt håndarbejde til.

Derfor er det uhørt, at regeringen lægger op til at beskære TV 2-regionerne med to pct. om året frem til 2023. Derfor må de bebudede besparelser i DR ikke gå ud over den regionale journalistik.

I stedet bør man gøre op med den geografiske skævvridning, der præger placeringen af DR's arbejdspladser. 2.763 årsværk ligger i København mod to årsværk i landets femtestørste by Esbjerg. I Odense, landets tredjestørste by, har man placeret 36 årsværk. Det er et forvredet mediebilledet, som bør korrigeres med massive omstruktureringer af arbejdspladser.

TV 2-ansatte tilbage til Odense
Vender vi tilbage til TV 2, er det ikke længere siden end 2013, at balancen i antallet af ansatte i henholdvis København og Odense tippede til fordel for hovedstaden. I 2017 arbejdede 48 pct. af stationens ansatte i Odense, der før 2013 havde overvægten.

Historien udtrykker den centralisering til fordel for hovedstaden, som har pågået i årtier.

Hvad angår den geografiske placering af public service-arbejdspladserne, er det et spørgsmål om at sikre sammenhængskraften i vores land og bygge broer frem for at grave kløfter.

Vejen til en balanceret mediedækning findes i at styrke den eksisterende, tostrengede model, hvor DR's og TV 2's regionale baser sikrer stærk lokal og regional dækning en plads på den landsdækkende sendeflade.

Styrk den lokale og regionale journalistik frem for at svække den. I sidste ende gavner det os alle.

Forrige artikel Debat: Styrk museerne uden for hovedstadsområdet   Debat: Styrk museerne uden for hovedstadsområdet   Næste artikel Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi
  • Anmeld

    Christian X

    Enig

    Men hvorfor stoppe der...

    Jylland skal have et større public servicemedie end Radio247.
    Københavnske medier behandler flere dele af Danmark stedmoderligt og til tider direkte nedladende.

    Den københavnske mediemafia og det kulturradikale parnas har åndshærget dette land, bedrevet åndsnepotisme, hoveri og magtarrogance i 50 år. Store dele af hovedstadsområdet lever i en osteklokke med åndeligt indavl fra medier, kulturen og visse universiteter, derfor er det vigtigt, at der også kommer et stort, synligt og forstandigt jysk medie, der tilbyder mere jordnær public service end mange af de flyvske københavnske medier og kulturinstitutioner.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Gu gør det ej Steffen Damsgaard - det er det rene vanvid

    Vi skal ikke have mere Anders And TV. Vi skal have journalister og TV-hold ud i verden for at fortælle os hvordan der ser ud udenfor vor lille andedam. DR har vist en enkelt journalist til at dække 3/4 af hele verden. Det må også du kunne forstå er det rene vanvid.

    Og lad så være med at bruge ordet som politikerne blærer sig med men ingen aner hvad betyder. Så det betyder derfor ingenting.