
Efter tre år som energi- og klimarådgiver stopper Lars Køhler i Rådet for Grøn Omstilling. Det skriver han på sin LinkedIn-profil.
Han fremhæver blandt andet, at han ikke længere tror på, at den nødvendige grønne forandring vil komme hurtigt nok fra politisk hold.
"Der står simpelthen for meget realpolitik og ideologiske vaner i vejen for, at vi får det skib drejet hurtigt nok. Derfor er jeg kommet til den konklusion, at vi må fokusere på at finde løsningerne udenom politikerne," skriver han i opslaget.
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Organisationen fokuserer på at formidle viden om grønne løsninger og arbejder i øvrigt aktivt for at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Lars Køhler oplyser desuden, at han nu vil fokusere på "en nyskabende grøn startup" – et projekt, som han har arbejdet på i noget tid, og som han nu vil hellige sig til på fuld tid.
Lars Køhler er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Før han kom til Rådet for Grøn omstilling, arbejdede han i 12 år for miljøorganisationen CradlePeople.
Byggeri og klima på mediedagsordenen
Sideløbende med sin rolle som rådgiver har Lars Køhler desuden været en livlig samfundsdebattør.
Han har bidraget med analyser og indlæg i blandt andet Dansk Byggeri, Ræson og Politiken, hovedsageligt med fokus på arkitekturens moralske og samfundsetiske forpligtelser, byplanlægning og byggeri indenfor energi- og klimaområdet.
Også på Altinget har Lars Køhler jævnligt bidraget med debatindlæg om byggeri og klima – ofte med pilen rettet mod Christiansborg.
I sine indlæg har han blandt andet foreslået, at alt nybyggeri skal være klimaneutralt i 2030, og han har kritiseret regeringen for under coronakrisen at lempe anlægsloftet uden samtidig at stille grønne krav.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik





































