LO: Skal besparelserne på Arbejdstilsynet koste menneskeliv?

DEBAT: Hvis arbejdsmiljøloven skal have nogen som helst effekt, er der nødt til at være et minimum af kontrol med forholdene på de danske arbejdspladser, skriver næstformand i LO, Morten Skov Christiansen.

Af Morten Skov Christiansen
Næstformand LO

I fredags blev finansloven for 2019 vedtaget. Det var endnu en sørgelig dag for arbejdsmiljøet i Danmark.

For selv om de fleste politikere på Christiansborg efterhånden har indset, at det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet, blev det heller ikke i år, at Arbejdstilsynet fik øget sin bevilling.

180 millioner i besparelser på arbejdsmiljøet
De seneste ti år er bevillingen til tilsynet med arbejdsmiljøet på danske virksomheder beskåret med 180 millioner kroner med den konsekvens, at der er forsvundet mere end 300 tilsynsførende.

Det har meget alvorlige konsekvenser for lønmodtagerne.

For ikke nok med, at antallet af planlagte tilsynsbesøg på de danske virksomheder falder, det bliver også sværere at få Arbejdstilsynet til at komme på besøg, når man indgiver en konkret klage over arbejdsmiljøet på sin arbejdsplads.

Konsekvenser af Arbejdstilsynets besparelser
Forleden fik jeg en henvendelse fra en kvinde – lad os kalde hende Birthe – som er en af de lønmodtagere, der har oplevet konsekvensen af Arbejdstilsynets besparelser på nærmeste hold.

Birthe arbejdede gennem en årrække på en mindre privat arbejdsplads med et elendigt arbejdsmiljø.

Der var flere forhold i arbejdet, som Birthe vurderede var decideret farlige. Derfor ringede Birthe og hendes kollegaer flere gange til Arbejdstilsynet, men desværre resulterede henvendelserne aldrig i et tilsynsbesøg.

Birthe endte med at sige sit job op, fordi hun ikke ville arbejde under de farlige forhold. Et år efter døde en af hendes tidligere kollegaer i en arbejdsulykke.

Det er selvfølgelig uvist, om dødsulykken kunne have været undgået, hvis Arbejdstilsynet havde aflagt Birthes arbejdsplads et besøg, men tvivlen vil altid nage.

Lønmodtagernes sikkerhed
Opgørelser viser, at Arbejdstilsynet i dag kun har ressourcer til at undersøge cirka hver tredje klage, de modtager om dårligt arbejdsmiljø.

Det er yderst problematisk og skadeligt for lønmodtagernes retssikkerhed og sikkerhed i konkret betydning!

For Birthe var en klage til Arbejdstilsynet sidste desperate udvej for at få rettet op på et farligt arbejdsmiljø.

Birthe havde alderen, kvalifikationerne og heldet til at finde et nyt job med et bedre arbejdsmiljø.

Den mulighed havde hendes noget ældre kollega desværre ikke. Det endte med at koste ham livet.

Kontrol med forholdene på danske arbejdspladser
Jeg er dybt forarget over, at den slags kan finde sted i et land som Danmark.

Hvis arbejdsmiljøloven skal have nogen som helst effekt, er der simpelthen nødt til at være et minimum af kontrol med forholdene på de danske arbejdspladser.

Mange mindre virksomheder må i dag vente i årevis på et besøg fra Arbejdstilsynet, og hvis tilsynet tilmed ikke har ressourcer til at besøge disse virksomheder på baggrund af en konkret klage om farlige forhold i arbejdet, så gambler vi altså med lønmodtagernes sikkerhed.

Forrige artikel Marianne Thyrring: Ud med skemalagt dialog, ind med nærvær i ledelsen Marianne Thyrring: Ud med skemalagt dialog, ind med nærvær i ledelsen Næste artikel Genitor: Skru ned for reorganiseringer Genitor: Skru ned for reorganiseringer