Debat

Marianne Thyrring: Ledelse udvikles bedst i fællesskab

DEBAT: Kravene til det at være leder i den offentlige sektor stiger til stadighed, og derfor er det vigtigt, at vi udvikler et fælles sprog om ledelse og lærer af hinanden, skriver Marianne Thyrring.

Opgaverne for en offentlig leder kan virke dilemmafyldte, og her kan det hjælpe at tale med andre ledere om, hvordan lederrollen udfyldes bedst, skriver Marianne Thyrring.
Opgaverne for en offentlig leder kan virke dilemmafyldte, og her kan det hjælpe at tale med andre ledere om, hvordan lederrollen udfyldes bedst, skriver Marianne Thyrring.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marianne Thyrring
Direktør, DMI

De danske offentlige ledere har i den forgangne uge - uge 44 - haft Ledelsesuge!

Kunne I mærke det? Så I noget? Måske ikke, måske så I lidt på SoMe?

Ledelsesugen har været en kærkommen lejlighed til, at offentlige ledere standser op og bruger tid på at drøfte, hvordan de bliver endnu bedre til det, de gør: med borgeren i centrum at lede de stærke fagligheder, så arbejdet munder ud i offentlige ydelser, der er til gavn for borgeren.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Den rette træning 
Gode ledere bedriver såvel en individuel sportsgren som en holdsport. Det er derfor, det både er svært og spændende at være leder.

Alle sportsfolk må træne, have den rette ernæring, være udholdende og stræbsomme. Ellers nås ingen resultater, som er værd at berette hjem om, således skal ledere også træne deres ledelse.

Gode ledere bedriver såvel en individuel sportsgren som en holdsport. Det er derfor, det både er svært og spændende at være leder.

Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Lederne skal have et fælles sprog for at bedrive ledelse. Ellers er de ikke dygtige nok til at løfte det ansvar, der forventes af dem. Det gælder for overlægen, skolelederen, kontorchefen et cetera.

Lederne skal sætte retning og sammen med andre skabe resultater. Det lyder ligetil. I praksis er det svært.

En offentlig leders balancegang
Kravene til det at være leder i den offentlige sektor stiger til stadighed og kan opfattes dilemmafyldte.

Vi skal være innovative, samtidig med at vi sikre den løbende drift.

Vi skal overholde budgetter, samtidig med at vi skal tænke ud af siloerne og skabe sammenhængende løsninger for borgerne.

Vi skal sikre effektivitet og ligebehandling, samtidig med at borgeren skal behandles personligt og med passende individuelle hensyn.

Og endelig skal vi lede medarbejdere, som har den meget stærke faglighed, der skal i spil for, at vi kan løse opgaverne, samtidig med at vi skal sikre, at vi leverer på de forventninger, som vores politiske ledelser har til os.

Dette her er ikke ynk! Det er faktum. Det er dagens ret! Og det er spændende og motiverende.

Vi har fremadrettet brug for at fastholde og gerne styrke de seneste års udvikling i retning af at udvikle et fælles sprog for god offentlig ledelse. Ikke alt er nemlig lige godt!

Vi kan lære af hinanden
Ledere med en klar lederidentitet – det vil sige, at de tager rollen som leder helt på sig og fylder den ud - klarer jobbet bedre end de ledere, som dybest set hellere ville bestride en af medarbejdernes funktioner. Være den fagligt klogere.

I Ledelseskredsen på DMI har vi netop været på ‘12:12 seminar’. En øvelse, vi har en gang om året. Atter i år er jeg blevet overbevist om værdien af samværet og læringen.

Jeg har både set og hørt, hvordan lederne udvikler sig, når de sammen med andre ledere får tid og lejlighed til at drøfte, hvordan de egentligt arbejder med deres ledelse. Løfter deres ledelsesansvar. Når de oplever, at de har lidelsesfæller, som også synes, at rollen kan være svær og grænseoverskridende.

Hverdagen byder på uendelig mange forandringer. Store som små. Og medarbejderne opfatter ikke disse forandringer på samme måde; hvad der er en lille forandring for nogen medarbejdere, kan i andre medarbejderes øjne opfattes som en større forandring.

Modet til at tage snakken med den enkelte medarbejder, modet til at fastholde gennemførelsen af en forandring uden paladsrevolution, og modet til at bede de stærke faglige viljer om at gøre tingene anderledes kan styrkes enormt, når lederne får lejlighed til at drøfte ”hvordan” sammen.

Læs også

I sidste ende for borgeren
Udvikling af ledelsen er ikke alene til gavn for lederne. Tværtimod.

Målet med såvel Ledelsesugen - som DMI’s ‘12:12 seminar’ - er jo det slet skjulte, at vi som ledelse - sammen med vores medarbejdere - skal blive bedre til vores arbejde og til at producere og levere de velfærdsgoder, som vi har ansvaret for til gavn for borgerne.

Levere på det politiske kald.

Derfor tænker jeg faktisk, at der efter denne Ledelsesuge må følge 51 Medarbejderuger, hvor lederne sammen med deres medarbejdere udvikler fag-fagligheden, mestrer ledelsen af fagligheden og dermed gør ledelse til en faglighed.

Alt sammen med det ene sigte at sætte borgeren i centrum for vores daglige gerninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Thyrring

Direktør, DMI
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00