Debat

Maria Hald: Jeg taler tech. Gør du?

DEBAT: It-faglighed og kodning kommer til at spille en central rolle i udviklingen af velfærdssamfundet. Derfor har vi brug for flere, der 'taler tech', skriver direktør i Microsoft Maria Damborg Hald. 

"Vi skal ikke allesammen lære at kode. Det er ikke det, der er min pointe. Men vi er nødt til at være flere, der ‘taler tech’", skriver Maria Damborg Hald. 
"Vi skal ikke allesammen lære at kode. Det er ikke det, der er min pointe. Men vi er nødt til at være flere, der ‘taler tech’", skriver Maria Damborg Hald. Foto: Agnete Schlichtkrull
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Damborg Hald
Direktør for den offentlige sektor i Microsoft 

Min påstand er, at it er rykket ind i kernen af den måde, vi i dag løser opgaverne på i den offentlige sektor.

Jeg mener, at it-faglighed og en række eksotiske discipliner, som hidtil mest har interesseret ingeniører, bibliotekarer, aktuarer, statistikere, matematikøkonomer og atomfysikere, bliver helt centrale for det næste skridt i udviklingen af vores velfærdssamfund.

Jeg har gennem hele min egen karriere høstet frugterne af, at jeg er et nysgerrigt menneske af natur. Med en baggrund som statskundskaber er jeg ikke rigtigt dygtig til noget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men jeg ved en lille smule om en hel masse. Og vigtigst af alt, så har jeg lært at tilegne mig ny viden og sætte mig ind i dybt komplicerede stofområder.

Bed om at få lov at følge i hælene på en dygtig it-projektleder i din egen organisation. Find en god tech-podcast, du kan lytte til på vej hjem fra arbejde.

Maria Damborg Hald
Direktør for den offentlige sektor i Microsoft

Et nyt sprog 
Hvis vi fortsat skal udvikle velfærdssamfundet, så skal endnu flere - uanset uddannelsesmæssig baggrund - have lyst til at lære at kode i Python. Ikke fordi de skal opgive deres karrierer som embedsmænd, men fordi det åbner døren til en ny verden, hvor man forstår den logik, som styrer softwareudvikling.

At forstå hvordan man udvikler ny software, forærer dig et nyt begrebsapparat og et nyt sprog, som gør dig i stand til at tale med nye mennesker i. Du får et nyt materiale, hvor du kan udfolde din kreativitet.

Hvis man begynder at interessere sig for, hvad software er, så begynder man at forstå, at der findes ny og gammel software, og at der findes mange forskellige typer af software og mange skoler, som følger forskellige dogmer og principper, og som har hver deres fordele og ulemper.

Der findes trends inden for software ligesom inden for alle andre fagdiscipliner. Trends, som kan få afgørende betydning for, hvad man kan bruge det til og ikke bruge det til.

Den rette it-arkitektur 
Vi skal ikke allesammen lære at kode. Det er ikke det, der er min pointe. Men vi er nødt til at være flere, der ‘taler tech’.

Det gælder både medarbejdere, ledere og topchefer, som kommer fra forretningssiden af den offentlige sektor, som vil påtage sig et ansvar for at drive digitalisering. Det skal ikke kun være udfra et strategisk perspektiv. Man skal også være klar til at få jord under neglene.

Hvis vi får en bedre teknisk forståelse samt et dybere kendskab til sprog, logik og begreber, så bliver vi i stand til at engagere os dybere i diskussionerne om valg af den rette it-arkitektur.

Det vil også gøre os bedre til at fastlægge de rette principper og kontrolmekanismer for udvikling af en algoritme. Vi vil blive bedre til at forstå dilemmaerne i valget mellem on premises-software og cloud-software. 

Og vi kan nemmere gennemskue fordele og ulemper ved henholdsvis standardløsninger og egenudviklede løsninger. 

Drik kaffe med it-chefen
På den anden side af det berømte ’digital divide’ kommer ingeniørerne os i møde med nye platforme, som er lettere tilgængelige.

De såkaldte ’low code/no code-platforme' tilbyder en super fleksibel, modulopbygget standardplatform, hvor vi kan designe effektive og automatiserede sagsbehandlingsprocesser på den samme måde, som vores børn lærer at bygge med LEGO-Mindstorms.

Og det behøver ikke være så svært. Ræk ud og drik kaffe med en af de mange dygtige it-chefer i staten, i regionerne eller i kommunerne.

Bed om at få lov at følge i hælene på en dygtig it-projektleder i din egen organisation. Find en god tech-podcast, du kan lytte til på vej hjem fra arbejde.

Eller læs en bog. Jeg deler altid gerne mine egne favorittitler på LinkedIn. Jeg taler tech. Gør du? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Damborg Hald

Direktør for den offentlige sektor, Microsoft Danmark,
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00