Marie Hansen: Hvad en embedsmand holder af

Af Marie Hansen
Departementschef i Kulturministeriet

På en måde er det nemt at beskrive embedsmandens arbejde. Han eller hun skal gøre, hvad ministeren ønsker – inden for lovens rammer. Hvordan den opgave skal fortolkes og håndteres, kan man skrive lange betænkninger om – og det gør, og skal, vi så sandelig også.

Men her skal det handle om noget andet. Noget lige så væsentligt, der blot er sværere at tale om: Arbejdsglæden hos mennesket inden i ”DJØF’eren”.

For mennesker har unægteligt nemmere ved at gøre, hvad deres arbejdsgiver fortæller dem, hvis de holder af og er stolte over deres arbejde.

Så her er, hvorfor jeg glæder mig til at gå på arbejde om morgenen:

Min arbejdsglæde udspringer ikke – som nogle måske kunne tro – af at levere velformulerede baggrundsnotater eller granske afgørelser fra ombudsmanden. Derimod er kernen i min arbejdsglæde min tro på og kærlighed til demokrati, kultur og mennesker. Det er store ord. Men de er passende.

Måske vil nogle sige, at min fremstilling her er en anelse idylliseret. For i hverdagen er der ikke altid plads til de store ord, og tingene skal gå stærkt. Balancen mellem idealer og realiteter er ikke altid nem.

Marie Hansen
Departementschef i Kulturministeriet

Demokratiet
Unægtelig den bedste styreform.

Folkestyret har i alle dets udformninger skabt dagens Danmark – fra Folketinget over kommunalbestyrelser til selv de mindste foreninger. Det synes jeg faktisk er en meget stor bedrift, for det danske folkestyre er et udtryk for et samfund med stor tillid og et stærkt sammenhold på trods af uenigheder. Derfor er jeg glad for, at det er ministeren – og dermed Folketinget og danskerne – som giver mig mine arbejdsopgaver.

Ofte udfordrer demokratiet embedsværket: Måske godtager politikerne ikke vores forslag til løsninger; måske sætter de meget stramme tidsfrister; måske forlanger de, at vi skal komme med forslag, der skal få umiddelbart helt modsatrettede hensyn til at gå op i en højere enhed.

Det kan være svære opgaver, men jeg oplever, at de med- og modspil, vi får af vores politiske arbejdsgivere, er udfordrende på den gode måde.

Kulturen
Kulturministeriet blev oprettet i starten af 1960’erne med enstemmig politisk opbakning.

I den forbindelse skrev den socialdemokratiske nestor Ivar Nørgaard, at man skulle se kulturpolitikken som et led i forsøget på at sikre danskernes ”åndelige velfærd” i en tid, hvor den materielle nød for længst var overvundet. Vi havde fået mere fritid – men hvad skulle vi bruge al den frie tid til?

Det var vigtigt at stille kulturelle tilbud til rådighed, som både havde høj kvalitet og var dannende for individer og fællesskab.

Ivar Nørgaard skrev derfor også, at Kulturministeriet på sigt ville blive mere betydningsfuldt, end Finans- og Økonomiministeriet.

Det sidste havde han måske ikke helt ret i – endnu! Men det første er til gengæld afgørende. Kulturen og kunsten er ikke adspredelse og underholdning, men ”åndelig føde” for os alle sammen.

Vi har simpelthen brug for store kulturelle oplevelser til at berige og bevæge os. Og uanset, om man er til musicals eller museer, eller hepper på det danske kvindelandshold hele vejen til EM-sølvmedaljen, ja så er kulturen en krumtap i vores fællesskab.

Derfor spørger vi altid ved jobsamtaler i Kulturministeriet: Hvordan bruger du selv kultur?

Ikke for at teste de fine fornemmelser, men for at markere, at det er vigtigt at have en fornemmelse for – og en kærlighed til – området.

Jeg er ikke sikker på, at man stiller den samme type spørgsmål i for eksempel Transportministeriet eller Beskæftigelsesministeriet (hvor jeg selv har arbejdet). Men måske burde man gøre det?

Jeg tror, at engagement og interesse smitter og gør arbejdsglæden større. Og så er det altså langt nemmere at opnå resultater.

Måske bør vi som embedsværk gøre lidt mere ud af at tale om vores engagement i området? Selvfølgelig så længe det ikke påvirker vores evne til at agere upolitisk.

Jeg har aldrig haft et job, hvor jeg ikke har troet på, at det, jeg beskæftigede mig med, var vigtigt. Hvor jeg ikke har været stolt over at arbejde i en branche med dedikerede fagfolk – hvad enten det er kunstnere og idrætsfolk som nu, eller tidligere dygtige socialrådgivere og jobkonsulenter.

Dermed kommer vi til tredje og måske vigtigste punkt:

Mennesker
Det er simpelthen en daglig glæde at være i kontakt med dygtige politikere og de mange forskellige kultur- og fagpersoner som arkæologer, mediefolk, arkitekter og de mange andre, der brænder for deres fag.

Men samtidig ved jeg også, at det vigtigste for mig er, at kulturen er tænkt til og bliver brugt af de mennesker, den er til for.

Mange danskere kan se meningen med, at dele af den offentlige støtte går til kunst, kultur, idræt og medier. Sådan skal det være – kunst og kultur skal både kunne skabe debat og samle. Men hvis kulturen ikke bliver brugt, mister den sin mening.

Her har jeg muligvis nærmet mig noget politisk, og det må embedsmænd ikke, men jeg vover alligevel det ene øje: Formålet med kulturpolitikken er at stille relevant kultur af høj kvalitet til rådighed for danskerne – og succeskriteriet er, at kulturen bliver brugt.

Og nu til forbeholdene (jeg er jo embedsmand). Måske vil nogle sige, at min fremstilling her er en anelse idylliseret. For i hverdagen er der ikke altid plads til de store ord, og tingene skal gå stærkt. Balancen mellem idealer og realiteter er ikke altid nem.

Glæden ved mit fagområde er dog intakt, og ønsket om at gøre det rigtige for politikerne, fagfolkene og menneskene er stadig det, der sender mig af sted på arbejde hver morgen.

Sådan tror jeg, at de fleste embedsmænd og -kvinder har det.

Og til de, der ikke har det: Jeg håber, I bliver smittet!


Marie Hansen er en af fire departementschefer, der frem mod sommerferien skriver et indlæg til Altinget: embedsværk i serien Departementschefshjørnet.

……..
Marie Hansen har været departementschef i Kulturministeriet siden 2014. Hun startede karrieren som fuldmægtig i Økonomiministeriet fra 1988 til 1991. Fra 1991 til 2001 var hun ansat i Statsministeriet, først som ministersekretær, efterfølgende kontorchef og senest som kommitteret fra 1997 til 2001. Dernæst var hun fra 2001 til 2003 ansat som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet. Marie Hansen var i perioden 2003 til 2013 ansat som direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1988.