Medico-direktør: SKI kan ikke håndtere kommunernes indkøb

Af Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Det nære sundhedsvæsen fylder enormt meget i den offentlige debat. Særligt har hele debatten affødt af regeringens sundhedsreform om regionernes nedlæggelse fyldt meget.

Men det nære sundhedsvæsen er her allerede.

Kommunerne får flere opgaver på sundhedsområdet – reform eller ej. Det skyldes en række faktorer, herunder at patienterne udskrives tidligere og derfor har et større plejebehov, som kommunerne må tage sig af.

Derudover er der en massiv stigning i de grupper af kroniske patienter med for eksempel diabetes og KOL, som kræver behandling i kommunalt regi.

Eksempelvis angiver 90 procent af kommunerne, at de varetager behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi. 78 procent af kommunerne varetager hjemmedialyse, 43 procent foretager hjemmekemoterapi, tre procent blodtransfusioner, og 72 procent tager sig af intravenøs medicinsk behandling.

SKI bliver ikke målt på, hvor længe produkterne holder, om de letter driften i kommunerne, eller om de løfter kvaliteten af behandlingen. SKI bliver målt på, hvorvidt de kan levere lavere indkøbspriser nu.  

Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Resultatet er klart: Det nære sundhedsvæsen er ikke et fænomen, som hører fremtiden til. Det er her allerede, og antallet af borgere, som vil modtage sundhedsydelser i kommunerne, vil kun stige – reform eller ej.

Konsekvensen bliver naturligt, at kommunerne skal indkøbe langt mere medicinsk udstyr til behandlingerne.

Det er blandt andet sygeplejeartikler til sårbehandling og hjælpemidler så som blodsukkermålere, insulinpumper, stomiposer og katetre.

Det er ikke simple one-size-fits-all-produkter. Tværtimod er det produkter præget af massiv innovation, og en korrekt anvendelse af produkterne kræver specialiseret viden.

SKI kan ikke løfte indkøb på sundhedsområdet
Vores helt store bekymring er, om kommunerne i højere grad vil anvende Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) til at købe medicinsk udstyr. Det skyldes, at SKI alene er skabt for at spare penge her og nu, så de er meget kortsigtede.

SKI bliver ikke målt på, hvor længe produkterne holder, om de letter driften i kommunerne, eller om de løfter kvaliteten af behandlingen. SKI bliver målt på, hvorvidt de kan levere lavere indkøbspriser nu.

Derfor mener Medicoindustrien ikke, at SKI hører hjemme som operatør på sundhedsområdet. Det skyldes blandt andet, at SKI ikke er en blivende operatør, der har hånden på kogepladen gennem hele kontraktperioden, og det betyder, at de har andre interesser end de kommuner, som reelt står og skal bruge udstyret og sparringen med leverandørerne bagefter.

Derudover er det meget væsentligt for kommunernes samlede økonomi, at indkøbet af medicinsk udstyr kobles sammen med driften i en samlet værdibaseret betragtning, så produkterne vurderes bredt.

Der er reelt tale om investeringer i den kommunale drift af sundhedsområdet – ikke bare indkøb af nye kontorstole.

Eksempelvis er det langt vigtigere for kommunernes økonomi, om den kommunale hjemmesygepleje skal besøge en borger to eller fire gange, end om et produkt til sårpleje koster 10 procent mere eller mindre i indkøbspris.

Faktum er, at innovative produkter, for eksempel på sårområdet, ofte skal skiftes sjældnere, og dermed kan kommunerne spare penge, hvis ikke SKI bare køber de billigste produkter, hvilket desværre typisk er tilfældet.

SKI kan ikke inddrage de kliniske kompetencer
Det er essentielt på sundhedsområdet løbende at inddrage de rette fagkompetencer i indkøbsfunktionerne, så produkterne understøtter driften bedst muligt.

Det er virkelig vanskeligt, hvis det skal passes ind i en indkøbsstruktur som SKI, der er vant til at købe kuglepenne, computere og kontorstole.

Det betyder desværre også, at SKI blandt andet ikke har kunnet levere retvisende estimater for produktforbruget i deres tidligere udbud af sygepleje- og forbrugsartikler.

Erfaringerne fra det sidste SKI udbud af sygeplejeartikler skræmmer. Det er endt i en voldgiftssag mellem leverandøren og SKI.

Det er ikke ligefrem et ideelt samarbejde. Derfor er vi også meget bekymrede for, at SKI har valgt at gennemføre endnu et udbud af sygeplejeartikler, som skal løbe frem til 2024.

Vil vi have et offentligt monopol?
For mange producenter af hjælpemidler udgør kommunerne det eneste marked af betydning.

Et landsdækkende kommunalt udbud kan derfor betyde liv eller død for de virksomheder, der byder på ordren.

Taber man et stort udbud på eksempelvis bleer, er der ikke noget privatmarked af betydning at henvende sig til, og den yderste konsekvens er, at man bliver nødsaget til at trække sig fra det danske marked.

Det vil i sidste ende føre til de facto-monopol, da antallet af konkurrenter falder. Desuden bliver incitamentet til at tilbyde innovative løsninger mindre, da der ikke længere er en sund konkurrence på markedet.

Samlet set vil vi fra Medicobranchens side opfordre til, at SKI holder sig helt væk fra indkøb på sundhedsområdet. Kort sagt skyldes det, at man ikke kan levere højkvalitetsbehandling med lavkvalitetsudstyr.