Debat

Fhv. ambassadør: Danmark sætter sig selv uden for global indflydelse

DEBAT: Udenrigsministeriets rolle har ændret sig markant de seneste 20 år. Det skyldes to almene trends, der er fælles for alle udenrigstjenester, mens den tredje årsag er specifik dansk, skriver Niels Pultz, tidligere ambassadør.

Danmarks Udenrigsministerium skal kunne forudse det uforudsigelige - som eksempelvis sundhedskrisen, skriver Niels Pultz. 
Danmarks Udenrigsministerium skal kunne forudse det uforudsigelige - som eksempelvis sundhedskrisen, skriver Niels Pultz. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Pultz
Forhenværende ambassadør

Det er muligvis rigtigt, at Udenrigsministeriets position er svækket, som anført af Louise Riis Andersen. Men som hun selv påpeger, er den slags umådeligt svært at måle. I hvert fald har Udenrigsministeriets rolle og opgaver ændret sig markant i de sidste 20 år.

Jeg mener, at der er tre forhold, der har forårsaget det. Heraf er de to almene trends, fælles for alle udenrigstjenester, mens den tredje er specifik dansk.

Udenrigsministeriets udvikling
Den første vedrører EF/EU: Det var helt naturligt, at Udenrigsministeriet i de første mange år af vort medlemskab af EF/EU spillede en helt central rolle. Udenrigsministrene deltog også fast i Det Europæiske Råds møder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men i takt med, at samarbejdet blev udvidet, blev regeringscheferne involveret i stadig flere sagsområder. Derfor fik de behov for at udvide deres sekretariater. I en del lande overtog statsministerierne ligefrem EU-koordinationen.

Det skete for eksempel i forbindelse med regeringsskiftet i Dublin i 2011, hvor al EU-arbejdet overførtes fra det irske udenrigsministerium til statsministeriet. Siden er det ført tilbage igen, og det irske statsministerium har nu stort set samme EU-bemanding som det danske.

Mens Kina har investeret massivt i at opbygge alliancer og tilstedeværelse i verden gennem de seneste årtier, er den danske tilstedeværelse under både blå og røde regeringer gradvist reduceret.

Niels Pultz
Forhenværende ambassadør

Den anden trend er globaliseringen. Det har betydet, at der er kommet langt flere spillere i det bredere internationale arbejde, der i ”gamle dage” var forbeholdt diplomatiet. I 2003 deltog jeg i en konference arrangeret af det britiske udenrigsministerium med titlen: ”The Role of Diplomats in the Modern World.”

Nogle af de spørgsmål, der skulle drøftes, var diplomatiets opgaver i en verden med voldsomt ændrede omgivelser, såsom global kommunikation, globale virksomheder, stadig flere NGO’er med videre. En af de deltagende NGO’er omtalte sig som ”Diplomacy in Dirty Shoes”! 

Konklusionen dengang var, at der fortsat vil være behov for diplomati. De nye aktører fokuserer oftest på enkeltsager eller særlige interessefelter, mens diplomatiet er den eneste aktør, der søger at anskue og samordne udenrigspolitiske udfordringer i sin helhed.

Udviklingen har da også vist, at der både er behov for og plads til nye aktører og diplomatiet!

Danmark krymper på verdenskortet
Det tredje element er det specifikt danske. Mange kriser, senest corona-pandemien, har vist behovet for en udenrigstjeneste, der har sit kontaktnet i orden, kan bidrage til at løse op for konflikter og tillige bistå borgere med at komme hjem til Danmark igen.

Læs også

De internationale spilleregler og organisationer er udsat for voldsomme forandringer i disse år. Vi kan ikke længere tage de basale principper og institutioner, der har værnet om international sikkerhed og vore grundlæggende interesser i de sidste 40 år, for givet.

Det medfører, at Udenrigsministeriet skal ”forudse det uforudsigelige”. Det forudsætter tilstedeværelse og analytisk kapacitet. Men gennem de sidste 20 år har bevillinger og ressourcer været faldende, og ifølge professor Martin Marcussen er den danske udenrigstjeneste den mindste blandt de skandinaviske lande.

Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen erkendte for nylig i en kommentar i Jyllands-Posten, at mens Kina har investeret massivt i at opbygge alliancer og tilstedeværelse i verden gennem de seneste årtier, er den danske tilstedeværelse under både blå og røde regeringer gradvist reduceret. Og selvom der kom et lille løft med finansloven i 2018, så er det slet ikke tilstrækkeligt til at rette op.

Skru op for indflydelsen
Det er en vigtig erkendelse. Det er afgørende, at Udenrigsministeriet råder over en kritisk masse af gode folk, der kan skabe kontakter, indsamle informationer og udarbejde analyser om globale tendenser og politikker. Det er endnu vigtigere, når de internationale spilleregler som nu udsættes for voldsomme forandringer.

Man skal kunne bidrage med noget, være relevant. Ellers får man ingen indflydelse, hverken på Slotsholmen eller ude i frontlinjen. Det håber jeg, at den danske regering og det danske Folketing har forståelse for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Louise Riis Andersen

Chefrådgiver, Udenrigsministeriet
ph.d. (Københavns Uni. 2011)

Niels Christen Pultz

Fhv. ambassadør, Madrid og Dublin, fhv. chef for Fællessekretariatet i Udenrigsministeriet, formand for Udenrigsministeriets Pensionistforening 2016-
cand.polit. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00