
Anne Elizabeth Kamstrup bliver ny vicedirektør for Naturstyrelsen.
Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.
Her får den tiltrædende vicedirektør ansvar for Kystdirektoratets opgaver i forhold til kystbeskyttelse, klimatilpasning og søterritoriet.
”Med Annes erfaring med ledelse og med at samarbejde med de største aktører på vores område, har hun alle forudsætninger for at kunne bringe Kystdirektoratets store faglighed og viden bedst muligt i spil. Det gælder ikke mindst i forhold til den store og vigtige opgave med at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne og tilpasse samfundet til fremtidens klima med mere vand fra alle sider,” udtaler Peter Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen, i pressemeddelelsen.
Anne Elizabeth Kamstrup kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøstyrelsen og er på barsel indtil december.
”Den grønne omstilling herunder klimatilpasning er et af de mest centrale politikområder i dag, og jeg ser frem til at skulle være med til at løfte de store og vigtige opgaver, vi står over for. Kystområdet er nyt for mig, men det er langt fra nyt for mig at arbejde med komplekse fagområder på miljøområdet, ligesom det har været en hjørnesten for mig i mine tidligere stillinger at sikre et godt samarbejde med mange af de samme aktører, der er helt centrale i forhold til klimatilpasning,” siger den tiltrædende vicedirektør.
Den nuværende vicedirektør Merete Løvschalls åremålsansættelse udløber senere på året og hun har valgt ikke at søge genansættelse.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager



























