Nye årsregnskaber fra Altinget.dk og Mandag Morgen

REGNSKABER: ApS Altinget.dk og Mandag Morgen ApS aflægger i dag årsregnskab. Fortsat positiv udvikling i Altinget, mens Mandag Morgen rettes op efter underskud.

Formand Rasmus Nielsen og adm. direktør Per Mikael Jensen fra Altinget.dk & Mandag Morgen aflægger årsregnskaber i dag.
Formand Rasmus Nielsen og adm. direktør Per Mikael Jensen fra Altinget.dk & Mandag Morgen aflægger årsregnskaber i dag.Foto: Sif Meincke

Det er to danske regnskaber med hvert deres resultat, huset Rasmus Nielsen Holding ApS i dag aflægger for året 1. juli 2017 - 30. juni 2018.

ApS Altinget.dk leverer et overskud på 5,1 mio. efter beregnet selskabsskat på 1,4 mio. kr. Egenkapitalen udgør 8,1 mio.

Mandag Morgen ApS ender året med et underskud på 2,6 mio. kr. Egenkapitalen er negativ med 2,2 mio. kr.

Gruppens adm. direktør, Per Mikael Jensen, siger i Mandag Morgens ledelsesberetning:

"Mandag Morgens underskud er utilfredsstillende, og selskabet har taget de nødvendige forholdsregler for at skabe et neutralt resultat i det næste regnskabsår og derefter levere positive bidrag til gruppen. Det er en forudsætning for fortsat drift, at selskabet understøttes finansielt fra de øvrige koncernselskaber. De øvrige koncernselskaber har tiltrådt en støtteerklæring hertil."

Per Mikael Jensen noterer, at Ugebrevet Mandag Morgen glædeligvis fortsat har en lille oplagsfremgang, mens selskabets konsulentafdeling (Tænketank) ikke levede op til forventningerne sidste år. Der er taget skridt til at standardisere de produkter, konsulentdelen af Mandag Morgen udbyder.

Anderledes positivt ser det ud på Altinget.dk, og i beretningen noterer Per Mikael Jensen da også:

"Det har igen været et år præget af markant organisk vækst. Indtjeningen er for en stor dels vedkommende brugt på yderligere investeringer i fremtidig vækst, ligesom resultatet er markant forbedret i forhold til tidligere år. Resultatet er således tilfredsstillende, og udsigten for det kommende år er god."

ApS Altinget.dk bliver for fjerde år i træk såkaldt gazelle-virksomhed, fordi det overskudsgivende selskab bliver ved med mindst at fordoble sin størrelse hvert fjerde år. Altinget.dk beskæftigede sidste år 102 fuldtidsmedarbejdere mod 86 året før. 

Regnskaberne er uden anmærkninger fra revisor.

Til november offentliggøres gruppens øvrige regnskaber - det vil sige Altinget AB i Sverige, Stedets Ånd ApS (Grønbechs Hotel) samt et samlet koncernregnskab for Rasmus Nielsen Holding ApS.

Tak til abonnenter, annoncører, kilder, læsere og medarbejdere for 2017/18.

 

Rasmus Nielsen
Udgiver

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Mikael Jensen

Kommunikations- og PA-chef, Seaborg
Journalist (DJH 1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024