Nye dokumenter afslører: Her er regeringens eksempler på aktindsigt og chikane

Ansatte i DSB har prøvet det. Det samme gælder i politiet og skatteadministrationen.

Til gengæld kender hverken Kriminalforsorgen eller Danske Regioner til konkrete eksempler på, at reglerne om aktindsigt er blevet misbrugt med henblik på at skaffe navne på offentligt ansatte, som efterfølgende er blevet chikaneret.

Det viser dokumenter, som Altinget har fået aktindsigt i og som indgår som en central del af forarbejdet til et nyt lovforslag om at begrænse adgangen til aktindsigt for at beskytte offentligt ansatte mod chikane.

Lovforslaget er af flere juridiske eksperter blevet kritiseret for at gå længere med at lukke af for borgers og offentlighedens adgang til aktindsigt, end hensynet til beskyttelse af de ansatte umiddelbart tilsiger.

Som baggrund for at fremsætte lovforslaget henviser regeringen blandt andet til, at der;

”på tværs af den offentlige forvaltning – er flere eksempler, at borgere benytter reglerne om aktindsigt til at få udleveret oplysninger om offentligt ansatte, som efterfølgende udnyttes til at chikanere den offentligt ansatte.”

Fire svar med seks eksempler

Det baserer regeringen på en høring, som Justitsministeriet forud for lovforslaget har foretaget på tværs af alle ministerier og deres underliggende myndigheder samt KL og Danske Regioner.

Det er Justitsministeriets opsummering af svarene på denne høring, Altinget har fået indsigt i.

Samlet er der svar fra 24 ministerier, styrelser, offentlige selskaber og herunder også Danske Regioner og KL på regionerne og kommunernes vegne.

I fire af svarene omtales i alt seks eksempler på, at aktindsigt har spillet en direkte rolle i forhold til at opnå oplysninger om ansatte, som efterfølgende er blevet brugt på en måde, der er oplevet som chikane.

Det gælder svar fra Rigspolitiet, Skatteministeriet, KL og Udlændingestyrelsen.

Læs alle svarene.

Her er de konkrete eksempler, hvor der vurderes at være en direkte kobling mellem aktindsigter og efterfølgende chikane.

RIGSPOLITIET

Rigspolitiet kommer med to eksempler, hvor af det ene peger på, at aktindsigt er blevet brugt til at skaffe navn på en konkret betjent, som efterfølgende fik anmeldt demonstrationer på sin hjemadresse.

I det andet eksempel havde ansøger om aktindsigt kendskab til navnet på en konkret betjent på forhånd. Ansøgningen blev afvist.

Eksempel:

Ved Rigspolitiets afgørelser af hhv. 28. april 2020 og 7.maj 2020 blev en borger meddelt aktindsigt i to betjentes personaleoplysninger.

Det blev herefter oplyst af Midt- og Vestsjællands Politi, at borgeren i 2020 havde anmeldt otte demonstrationer på de to betjentes hjemmeadresser.

Seks af anmeldelserne om demonstration var på betjent A’s bopæl i perioden mellem den 25. april 2020 og 20. juni 2020, mens to af demonstrationerne var anmeldt til afholdelse på betjent B’s bopæl den 13. juni og 20. juni 2020.

Borgeren havde ved demonstrationsanmeldelserne ikke angivet formål relaterende til betjentene, da disse var angivet som ”demonstration for fred og imod en bog, demonstration mod kunstig indfødsret, demonstration for internering af landsforrædere mv.”.

Det blev endvidere oplyst af Midt- og Vestsjællands Politi, at borgeren ikke syntes at være mødt op til demonstrationerne.

Det blev desuden oplyst af Midt- og Vestsjællands Politi, at borgeren havde indgivet anmeldelse til kommunen om, at betjent 2 havde boet et andet sted end der, hvor betjent 2 var tilmeldt folkeregisteradresse.

Rigspolitiet bemærker, at borgeren først ved Rigspolitiets afgørelse om aktindsigt af 7. maj 2020 blev bekendt med betjent 2’s fulde navn.

DSB

Svar fra DSB:

DSB oplever i stigende grad, at passagerer, der har haft en hændelse med togpersonale, efterfølgende søger om aktindsigt i deres navn med henblik på at fremfinde medarbejderens privatadresse eller lignende oplysninger på internettet i chikanøst øjemed.

DSB har oplevet, at oplysninger deles på sociale medier, hvilket for medarbejderne opleves utrygt og krænkende.

Eksempel 1:
Efter en hændelse søger en borger om aktindsigt togpersonalets hændelsesrapporter og navne. Borgeren deler efterfølgende navnene på internettet med injurierende beskyldninger om, at togpersonalet har begået alvorlige strafbare handlinger mod borgeren.

Borgeren søger efterfølgende aktindsigt i yderligere oplysninger om togpersonalet, herunder deres privatadresser. DSB afslår aktindsigt heri.

Eksempel 2:
En borger får via en anden myndighed end DSB aktindsigt i navnet på en togfører, der har været involveret i en personpåkørsel.

Borgeren, der er efterladt (enke) til den påkørte, kontakter efterfølgende medarbejderen privat.

Medarbejderen, der selv er stærkt påvirket af hændelsen, finder det meget psykisk belastende.

SKATTEMINISTERIET

Svar fra Skatteministeriet:

Administrations og servicestyrelsen (som har stået for koordineringen af bidragene på Skatteministeriets område) har oplyst, at der i styrelserne på Skatteministeriets område generelt er eksempler på, at borgere, som har haft kendskab til medarbejderes navne (oftest som følge af en afgørelse) efterfølgende søger om aktindsigt i deres personalesager, og hvor anmodningen vurderes at have et chikanøst formål.

Administrations og servicestyrelsen har desuden kendskab til et enkelt eksempel, hvor en borger har fået oplyst navne på medarbejdere og ledere via aktindsigt, og hvor medarbejdere og ledere efterfølgende er blevet chikaneret.

KL

Eksempel:
En pårørende til en borger på et plejehjem, som havde både polititilhold og opholdsforbud, fik via aktindsigt oplyst navne på specifikke medarbejdere. Medarbejderne blev efterfølgende udkast for chikane af den pågældende borger.

UDLÆNDINGESTYRELSEN

Svar fra Udlændingestyrelsen:

Udlændingestyrelsen har oplyst, at medarbejdere i US Borgerservice oplever at blive udsat for trusler mv. ved ekspeditioner/samtaler med borgerne. Der eksisterer hos medarbejderne en frygt for chikane mv. som følge af at have oplyst fulde navn.

Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at medarbejdere i US Asyl, der udarbejder landenotater og -rapporter og varetager opgaver knyttet til den nationale sanktionsliste vedrørende religiøse forkyndere, har behov for yderligere beskyttelse af deres identitet.

Rapporterne danner grundlag for konkrete afgørelser og såfremt der søges om aktindsigt i materialet, vil medarbejdernes navne som udgangspunkt blive oplyst.

Udlændingestyrelsen har supplerende oplyst, at en medarbejder er blevet udsat for chikane efter, at en journalist i forbindelse med en artikel – skrevet på baggrund af en aktindsigt – offentliggjorde dokumenter, hvorpå medarbejderens navn fremgik.