Op mod 1.000 personer kan have fået dansk pas ved en fejl. Men deres sager samlede støv i over ti år og blev aldrig undersøgt

Embedsværket lavede i 2006 og 2007 lister med mere end 1.000 borgere, som potentielt ved myndighedsfejl var registrerede som danske statsborgere. Mere end ti år efter blev undersøgelserne skrottet, viser dokumenter. “Skandalesagerne står i kø,” mener K-ordfører.

Mere end 1.000 borgere har været på lister i centraladministrationen, som embedsværket ville undersøge, om de var registreret som danske statsborgere ved en fejl. Men undersøgelserne blev aldrig gennemført. 
Mere end 1.000 borgere har været på lister i centraladministrationen, som embedsværket ville undersøge, om de var registreret som danske statsborgere ved en fejl. Men undersøgelserne blev aldrig gennemført. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Mistanken blev vakt, da en mor opdagede, at hendes otteårige russiske datter ved en fejl fra kommunens side var blevet registreret som dansk statsborger i CPR-registret.

Sagen resulterede i 2006 og 2007 i udtræk på to lister med mere end 1.000 personer, der skulle undersøges, fordi embedsværket i centraladministrationen vurderede, at de potentielt kunne være forkert registrerede som danske statsborgere som følge af myndighedsfejl.

Men derfra gik årene uden noget skete, og i 2019 besluttede den daværende S-regering at droppe undersøgelserne, fordi listerne nu blev vurderet til at være forældede.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00