Partier fra Radikale til DF er enige: Centraliseringen er gået for vidt – nu skal vi den anden vej

NÆRHED: Alle partier i såkaldt rød blok samt DF mener, at politikerne generelt har fokuseret for meget på effektivitet og stordriftsfordele og glemt nærheden i farten. Konkret tegner der sig enighed om at flytte flere uddannelser og tilhørende job til provinsen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Gennem mange år er der blevet lukket små skoler, politistationer, hospitaler og uddannelsesinstitutioner for at samle kræfterne i store, effektive enheder. Og kommuner og amter er blevet slået sammen i større kommuner og regioner.

Men nu er det nok med centralisering, og vi skal et skridt i den anden retning. Det mener alle partier i rød blok og Dansk Folkeparti, selv om de fleste af dem selv har været med til at træffe og udføre flere af beslutningerne om at centralisere.

"Ja, centraliseringen er gået for vidt, og det startede jo med kommunalreformen. Ting bliver ikke nødvendigvis mere effektive af at blive større. Der blæser helt sikkert nogle nye vinde nu," siger Andreas Steenberg (R), hvis parti stemte imod kommunalreformen, men eksempelvis bakkede op om politireformen. 

Også Dansk Folkeparti er blevet mere opmærksom på borgernes behov for at have job, uddannelse og offentlig service tæt på, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, som var med til at vedtage kommunalreformen i 2007. 

Det er først og fremmest en opgave for kommunerne at få lokalsamfundene til at fungere.

Villum Christensen (LA)
Landdistriktsordfører

"Der er ingen tvivl om, at man er gået for hårdt til den med centraliseringen. Meget er trukket til København, og det har fjernet rigtig mange opgaver i oplandet. Det giver en skævhed," siger han.

Altinget har også talt med SF og Alternativet, som er enige i, at centraliseringen har taget overhånd, og at flere opgaver og tilbud skal lægges uden for de største byer. Alternativet har præsenteret udspillet "Et sammenhængende Danmark", for "vi er et rigt land, så vi må kunne have råd til både store, effektive enheder og mindre, lokale enheder," siger landdistriktsordfører Roger Courage (ALT).

Ting bliver ikke nødvendigvis mere effektive af at blive større. Der blæser helt sikkert nogle nye vinde nu

Andreas Steenberg (R)
Landdistriktsordfører

Og Socialdemokratiet præsenterede for få uger siden et samlet udspil med forslag til at få "Nærheden tilbage". Enhedslisten roste takterne, men ønsker endnu mere fokus på landsbyerne. I den borgerlige lejr har regeringen stået for to runder udflytning af statslige arbejdspladser og lægger op til en sundhedsreform med fokus på mere nærhed.

Flyt uddannelser uden for de største byer
Skal man se på, hvad oppositionen så konkret kan blive enige om at gøre for livet i de mindre byer og landområderne, hedder nøgleordet uddannelse.

Der er bred enighed om, at flere uddannelsespladser og -institutioner skal flyttes uden for de fire største byer, som i dag har langt størstedelen af pladserne. VLAK-regeringen har med den seneste plan for flytning af statslige arbejdspladser også etableret ti nye uddannelsessteder i byer som Fredericia, Skjern og Holstebro. Men det er ikke nok, mener oppositionen.

Socialdemokraterne vil have en udflytningsplan for de såkaldte velfærdsuddannelser til eksempelvis lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver, så flere unge har mindst én af den slags uddannelser inden for 30 kilometer fra deres bopæl.

Dansk Folkeparti siger mere præcist, at halvdelen af uddannelsespladserne på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler skal placeres væk fra de største byer. De ligger i dag på henholdsvis 70 og 65 procent. Og så vil partiet flytte hver tiende universitetsuddannelsesplads ud af storbyerne. 

Også Alternativet vil flytte eksempelvis erhvervs- og ingeniøruddannelser ud. Og Radikale peger på, at udflytning af uddannelser også kan gøre det mere meningsfyldt at flytte statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden.

"Det er grundlæggende en god idé at sprede tingene ud. Men det kan jo ikke undre, at de statslige institutioner ligger der, hvor arbejdskraften er. Hvis der ligger en relevant uddannelse i Kolding, bliver det nok også mere sandsynligt, at man tænker, det kunne være en god idé at placere en styrelse i byen," siger Andreas Steenberg og nævner, at otte ud af ti studiepladser i dag ligger i de fire største byer.

Socialdemokraterne vil forpligte erhvervsskolerne til at oprette lokale uddannelsessteder flere steder i landet og vil til gengæld stoppe besparelserne på skolerne – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Også DF, SF, R, Alternativet og Enhedslisten vil droppe besparelserne.

Læs også

Giv regionerne ansvaret for ungdomsuddannelserne
Mette Frederiksen og kompagni lægger med deres udspil også op til at flytte selve ansvaret for ungdomsuddannelserne væk fra staten og ud i regionerne. 

"God idé," siger Karsten Hønge fra SF, som tidligere har foreslået det samme.

S vil i det hele taget lave en plan for udflytning af opgaver fra staten til regioner og kommuner, og den er både SF og Radikale med på.

I blå blok vil LA, DF og K nedlægge regionerne, og Venstre har åbnet for at se på det i forbindelse med en kommende sundhedsreform. Derfor mener LA i sagens natur ikke, man skal give regionerne nye opgaver.

Landdistriktsordfører Villum Christensen (LA) mener i det hele taget ikke, politikerne på Christiansborg skal blande sig så meget i, hvordan der kommer mere liv, job og uddannelse uden for de største byer.

"Det er først og fremmest en opgave for kommunerne at få lokalsamfundene til at fungere. Der er taget mange gode statslige initiativer for eksempel med tilskud til færgerne, og vi har en opgave om at sikre bedre internetdækning, men vi skal ikke sidde og pille i alt muligt smålokalt," siger han og tilføjer, at mange politikere altid gerne vil "mene en masse om noget ude i kommunerne", når et folketingsvalg nærmer sig.

Villum Christensen mener, at det har været en klar fordel for erhvervsskolerne at blive så store "mastodonter", som de er i dag.

"Det har gjort deres økonomi mere robust, for hvis optaget falder på én studieretning, kan man kompensere for de tabte indtægter andre steder," siger han.

"Tingene skulle gøres hurtigere, smartere og mere effektivt"
Regeringens støtteparti, DF, mener, tiden er inde til ikke kun at se på økonomi, men også behovet for nærhed. 

I stemte selv for kommunalreformen og har i det hele taget været med i mange af de beslutninger, som har samlet opgaverne centralt. Hvordan hænger det sammen?

"Ingen af de større partier kan vist sige sig fri for at have skubbet til den udvikling eller understøttet den. Så må vi også tage et ansvar for at rykke ved det," siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Hvorfor ser I først nu, at der er et problem?

"Det er noget med bagklogskabens ulideligt klare lys. Der har været en  effektiviseringstankegang, hvor tingene skulle gøres hurtigere, smartere og mere effektivt ved at samle ting i større enheder. Det er umiddelbart mere rationelt, blandt andet fordi man får fælles funktioner, men det giver også en udvikling, hvor det er svært at opretholde de små tilbud. Mange små steder har måttet lukke, og det kan folk mærke. Det har fået dagsordenen til at vende," siger DF'eren.

Det lykkedes mandag ikke at få en kommentar fra Venstre eller Konservative. Men Venstres nye uddannelses- og forskningsordfører, Marcus Knuth, sagde forleden til Altinget: forskning:

”Når det gælder uddannelsesområdet, så skal der være en bred geografisk alsidighed – ellers mister man hele sammenhængskraften i nogle af vores landområder."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

0:000:00