
Morten Reimar
Selvstændig kommunikationsrådgiver, Reimars Bureau, fhv. rådgiver i Venstre og Radikale
Angiveligt skulle det være den amerikanske rådgiver Paul Begala, der første gang kaldte politik for 'showbiz for grimme mennesker'.
Han var hovedstrateg bag Bill Clintons første præsidentvalgkamp, og måske var det den analyse, der gav ham idéen til at sende sin kandidat i et talkshow iført sorte solbriller for at spille saxofon.
Det var i 1992, og dengang var det et uhørt friskt pust, der ramte de amerikanske seere. Politik var jo kedeligt, og politikere var måske karismatiske og morsomme, men aldrig på decideret slap line. At det var saxofonspillet, der vandt Clinton valgkampen, er nok lige at stramme den. Men det fik ham under alle omstændigheder til at virke langt mere menneskelig og interessant end modkandidaten, den i sammenligningen grå George H. W. Bush.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik





































