Efter fem år som pressechef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vender Anja Fonseca tilbage til, hvor hun kom fra – nemlig hos Geus.
Fra 1. oktober tiltræder hun stillingen som presse- og kommunikationschef hos Geus.
Det oplyser hun på LinkedIn.
”Jeg glæder mig til at blande hjerteblod - geologi, presse, kommunikation og nu også ledelse - men først venter et par ugers pusterum, hvor jeg trækker vejret dybt og lader op til et nyt spændende livskapitel,” skriver hun i opslaget.
Her får hun det øverste ansvar for presse- og kommunikationsarbejdet. Selvom hun skifter job, bliver hun fortsat en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og skal dermed fortsætte med at have fokus på klima, energi, miljø og grøn omstilling.
Ved siden af sit nye arbejde er Anja Fonseca bestyrelsesmedlem i Det Sociale Netværk. Tidligere har hun arbejdet hos DR, hvor hun bestred rollen som vejrvært, hvor hun løbende lavede vejrudsigter.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
























