Professor og kommunaldirektør: Sådan kommer politikerne bedst ombord i de nye byråd og regionsråd

Når vi i rollen som vælgere sætter vores kryds ved et bestemt menneske, tænker vi næppe længe over, hvordan denne person kommer godt i gang med det politiske arbejde.

Selv hvis det handler om en erfaren politiker, der tidligere har siddet i byråd eller regionsråd, kræver det et stort arbejde at komme godt i gang med den nye forsamling af mennesker, som vælgerne har sammensat.

Tre vigtige pointer om onboardingen er, at det handler om såvel relationer som politikudvikling, at kommunernes og regionernes onboarding er meget ens, og at det sværeste valg er, hvordan der skal udvikles en ny vision og retning for kommunen/regionen.

I såvel kommunerne som regionerne er onboarding en højt prioriteret opgave, som er næsten løst i denne omgang. Dog kun næsten, for noget af onboardingen af kommunal- og regionspolitikere fortsætter, indtil politikerne har været igennem et helt årshjul.

Denne proces har Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen belyst i et samarbejdsprojekt, hvis hovedkonklusioner offentliggøres 15. juni i en ny rapport.

En stabil og troværdig retning

Kommunal- og regionsdirektørerne har forberedt onboardingen i hele sidste halvdel af 2021, og der er en udbredt professionalisme ift., hvordan onboardingen gribes an. På trods af covid-bespænd for nogle af onboardingarrangementerne i januar har de fleste byråd og regionsråd både haft internater og intromøder, ligesom mange af de helt nye politikere har deltaget i de kurser, som hhv. Komponent og Danske Regioner arrangerer.

Relationen mellem embedsværk og politikere er altså en højt prioriteret opgave på topledernes bord, men det skal være usagt, om glasset er halvt tomt eller halvt fuldt i forhold til omfanget af udskiftning af topledere lige efter et valg.

Lotte Bøgh Andersen og Niels Nybye Ågesen
Hhv. centerleder og professor, AU og kommunaldirektør og formand, Kommunaldirektørforeningen

Hvad er succeskriterierne så for denne onboarding? Der skal selvfølgelig være styr på det praktiske, og politikerne skal kende deres roller og de regler, der gælder for det lokalpolitiske arbejde. Men det står også centralt at sikre, at politikerne bedst muligt bliver i stand til at realisere deres politiske målsætninger. På den måde kan man næsten se onboardingen som en form for politisk ledelsesudvikling.

Det bliver grebet forskelligt an, men tværgående er det, at der arbejdes med strategi og rammerne for politikudviklingen. Nogle steder er udvikling af en vision en del af processen. Andre steder danner en eksisterende vision eller strategi udgangspunkt for onboarding. Det er et svært valg.

Både politikere og kommunaldirektører nævner hensynet til en stabil og troværdig retning som det vigtigste argument for ikke at lave en ny visionsproces som led i onboarding. Modargumentet er, at alle politikere skal have ejerskab til visionen. Det er lidt et ”damned if you do and damned if you don’t”-valg, fordi der er ulemper ved begge valgmuligheder.

De nye lokalpolitikere føler sig sat uden for indflydelse, hvis de ikke får mulighed for at præge visionen. Men en visionsproces tager tid og kræver indsigt i kommunen/regionen, og hvis retningen skifter for ofte, oplever de ansatte (og potentielt også borgerne) det som en slingrekurs. Det er altså en vigtig beslutning, som træffes på baggrund af en konkret afvejning af politiske og organisatoriske hensyn i den enkelte kommune.

Derudover er det en tværgående tendens i indholdet af onboardingen at prioritere opbygning af relationer. Det omfatter både relationer internt i byrådet/regionsrådet og mellem politikerne og den administrative topledelse. Det er næppe helt tosset i den forstand, at ledelse (også politisk ledelse) handler om at sætte retning og skabe resultater via og sammen med andre.