Kommentar af 
Caroline Howard Grøn

Kinddans eller linedance? Forholdet mellem politikere og topembedsmænd er i ubalance

Er det et problem, hvis dårlig kemi mellem politikere og embedsmænd leder til udskiftning i toppen af forvaltningen? Svaret er både ja og nej, skriver Caroline Howard Grøn.

<span>Selvom vi gerne vil stå værn om det neutrale embedsværk, så er spørgsmålet, om en topchef, der har dårlig kemi med sin politiker, kan løse sin opgave? Svaret er nok nej, skriver Caroline Grøn.<div><br></div></span>
Selvom vi gerne vil stå værn om det neutrale embedsværk, så er spørgsmålet, om en topchef, der har dårlig kemi med sin politiker, kan løse sin opgave? Svaret er nok nej, skriver Caroline Grøn.

Caroline Howard Grøn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den seneste tid har der igen været diskussion af omsætningen blandt topembedsmænd. Både i staten, hvor der har været hastig udskiftning blandt departementscheferne, og mere nyligt i den kommunale sektor, hvor et antal kommunaldirektører er blevet fyret med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen ønsker ”en anden profil”.

Sagen er dilemmafyldt. På den ene side er det danske embedsværk meritbaseret, og det har vi sådan set haft ret stor succes med. Det betyder blandt andet, at vi ikke udskifter embedsværket – og heller ikke topembedsmænd – når den politiske ledelse skifter.

Vi forventer, at både kommunaldirektører og departementschefer kan betjene alle typer af politiske herrer loyalt. Det bidrager til et kompetent embedsværk og kontinuitet.

På den anden side viser alle undersøgelser af emnet, at samarbejdet mellem minister og departementschef eller mellem kommunaldirektør og borgmester/byråd har en karakter, hvor relationen mellem parterne er essentiel.

Man kan håbe, at det nuværende system af og til får politikerne til at overveje, hvor dårlig kemien skal være, før topchefen skal skiftes ud.

Caroline Howard Grøn
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det handler grundlæggende om ”god kemi”. Det var en af de centrale pointer i Amalie Trangbæks ph.d.-afhandling om departementschefernes rolle, og det har også været en central pointe i studier af det kommunale niveau.

Kemi er noget lidt uhåndgribeligt, men det består blandt andet af tillid i relationen mellem politiker og topchef og oplevelsen af, at der er god og åben kommunikation.

Netop disse ting satte en del kommunale topchefer ord på i en undersøgelse, jeg har lavet sammen med Heidi Salomonsen.

Her viste både kvantitative og kvalitative undersøgelser, at oplevelsen af god, åben og ærlig kommunikation var afgørende for tillid og samarbejde. Dertil kom, at det var vigtigt for de offentlige chefer at have en tydelig arbejdsdeling.

Forskningen er ret enig om, at det i praksis er svært at adskille det politiske og administrative arbejde i toppen af offentlige organisationer. Som oftest betegnes feltet mellem administration og politik som en gråzone, som både politikere og embedsmænd skal navigere i.

Vores undersøgelse viser da også, at samtaler om arbejdsdelingen er vigtigt. Der er ikke nødvendigvis ”one size fits all” og ofte er der behov for løbende drøftelser af arbejdsdelingen. Men de offentlige ledere i vores undersøgelse oplevede samtalen om arbejdsdelingen som vigtigt.  

Samtalen om arbejdsdelingen og den løbende forventningsafklaring spiller sammen med behovet for god kemi. Der er ikke regler eller retningslinjer, man i en travl hverdag kan henvise til, hvis der er uklarhed på opgave- og ansvarsfordeling mellem borgmester og kommunaldirektør. Og hvis det kommer så vidt, at de formelle regler for driften af danske kommuner findes frem, ja så er relationen nok kørt af sporet.

Det er i den kontekst, vi skal overveje udskiftningen af topchefer i offentlige organisationer. For selvom vi gerne vil stå værn om det neutrale embedsværk, så er spørgsmålet, om en topchef, der har dårlig kemi med sin politiker (eller politikere, hvis vi ser på kommunaldirektørerne) kan løse sin opgave? Svaret er nok nej.

Læs også

Men det er ikke det samme som, at vi lige så godt kan indføre et system, hvor topchefer kommer og går med den politiske ledelse. Der er stadig mange steder, hvor topcheferne bliver siddende og sikrer den nødvendige kontinuitet.

Tidligere undersøgelser viser i øvrigt også, at det ikke er en borgmester fra et andet parti, der udgør den største fare for en kommunaldirektør, men faktisk en ny borgmester fra det samme parti som den afgående borgmester. Eller sagt med andre ord, kemi og politik er ikke det samme.

Selvom det ikke er indtrykket pt., kan man også håbe, at det nuværende system af og til får politikerne til at overveje, hvor dårlig kemien skal være, før topchefen skal skiftes ud. Vi ser for øjeblikket en del – dyre – udskiftninger.

Den løbende offentlige opmærksomhed kan måske få alle parter til at give samarbejdet en ekstra chance – forskningen viser nemlig også, at det tager tid at opbygge tillid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caroline Howard Grøn

Kommende teamleder, dagtilbudsteamet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (15/4/24), lektor, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol, ph.d., (Københavns Uni)

Amalie Trangbæk

Adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, medlem, Djøfs ekspertudvalg om politikere og embedsmænd
ph.d. (Aarhus Uni. 2021)

Heidi Houlberg Salomonsen

Professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet
ph.d. (Aalborg Uni.)

0:000:00