Professorer: Skandalesager handler om både kultur og jura

ANSVAR: Møgsager løses bedre ved en kulturændring end nye regler, mener professor Sten Bønsing. Men der kan være behov for at gentænke juraen og gøre den mere virkelighedsnær, lyder det fra professor Michael Gøtze.

Det er vigtigt at få skabt en kultur i staten, hvor der er plads til kritik og faglige modargumenter uden frygt for sin karrierevej, mener to juraprofessorer.
Det er vigtigt at få skabt en kultur i staten, hvor der er plads til kritik og faglige modargumenter uden frygt for sin karrierevej, mener to juraprofessorer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Jeg tror ikke, regler kan gøre det her. Der skal en bedre ledelseskultur til og en bedre forståelse for og dialog om at lade kritik komme frem på arbejdspladsen.

Sten Bønsing
Professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet

Min vurdering er, at de regler, vi har, har fat i noget af det rigtige, men at de nok har den svaghed, at de ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet

Man kommer ikke skandalesager i staten til livs ved kun at ændre på juraen.

Det mener to juraprofessorer ovenpå Instrukssagen og flere andre sager, hvor der har været et kritisk lys på embedsmændenes rolle.

“Jeg ser ikke, at der er jura derude, som kan sættes på dagsordenen til et halvdags personaleseminar og så løse de her ting. Det er klart forbundet med kultur og måske især karriere,” siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. 

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00