Rådgiver: Opgør med fabriksledelse kan genskabe værdien af borgernær velfærd

En leder, der deltager aktivt i det borgernære arbejde, vil hurtigt vide, hvem af medarbejderne, der løfter opgaverne, og hvem der er de lokale øjentjenere. Men et opgør med bureaukratiet, samlebåndslogikken og troen på perfekte systemer bliver ikke let, skriver Jacob Magnussen.

Jacob Magnussen

Rådgiver og Ph.d.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forstil dig følgende: Du skal i aften på din lokale restaurant, men da du ankommer, er det hele anderledes.

Ejeren og det faste personale byder dig ikke velkommen. I stedet sidder de til møde i et lokale ved siden af. Maden laves og serveres af helt nye ansigter, der alle har travlt med, at få det til at køre.

Tjeneren fortæller dig i forbifarten, at han blev tilkaldt i morges. En gang imellem kommer de faste folk ud og hilser på og giver hurtige instrukser ude i køkkenet. Derefter går de tilbage til mødet, hvor du kan se en tavle med en masse ord og datoer. Du får din mad lettere forsinket. Den er hæderlig og ok men heller ikke mere.

Da du skal til at gå, kommer alle ud fra mødelokalet og præsenterer mål, der skal sikre kvalitet og innovation de næste fem år. Der klappes og holdes taler og deltagerne får blomster. Imens lister køkkenfolkene lige så stille ud af restauranten.

Tankeeksperimentet her er selvfølgelig en karikatur på en restaurant, men ikke desto er det hverdagen i den offentlige sektor. Her foregår den politiske styring og ledelse helt adskilt fra det borgernære arbejde.

På med ja-hatten

Resultatet er en todelt offentlig sektor, der er i en så åbenlys krise, at den nu italesættes af politikere og ledere: Statsminister Mette Frederiksen efterlyste en ny start indenfor ældreområdet i årets nytårstale. Frikommuneforsøget suppleres med frisættelser fra den centrale styring og en lønstrukturkomite er nedsat.

Resultatet er mange ledere men meget lidt ledelse af de borgernære opgaver
Jacob Magnussen
Rådgiver og Ph.d.

I mange sektorer søges krisen afværget gennem nye helhedsorienterede planer og finanslovsbevillinger.

Dertil kommer ekstra lønposer og ekstra personale inden for akut, belastede områder. En massiv PR-hvervekampagne er igangsat og den assisteres af politikernes tro væbnere, som advarer mod mørkemænd og dommedagsprofeter. Find i stedet arbejdsglæden og ja-hatten frem.

Denne pludselige kovending er glædelig, men vil ikke for alvor batte før de mange (livs)vigtige og centrale borgeropgaver får en langt større vægt og betydning i den politiske styring og ledelse. Det har de ikke i dag.

Bureaukratiet

Tre centrale forhold skal ændres, hvis det fremover skal lykkes at opretholde en velfungerende offentlig sektor, hvor det også er attraktivt at varetage de borgernære opgaver: Genskab værdien af den borgernære indsats, knyt ledelsen til indsatsen og for det tredje, italesæt og anerkend de mange usynlige borgeropgaver.

Det bliver ingen let opgave, for det vil kræve et opgør med bureaukratiet, fabriksledelse og troen på systemer.

Læs også

Professorer om “Danmark kan mere III”: Det er katastrofalt og historieløst at skære på djøf'ere

Debat

Den amerikanske politolog James Q. Wilson indrammer i sit store værk om bureaukratiet fra 1989, hvordan bureaukratiet kun har fokus på procedurer og ikke resultater: ”Når kun arbejdet kan observeres og registreres og ikke dets resultater, så bliver ledelse her et spørgsmål om metoder: Hvordan medarbejderne udfører deres arbejde, bliver mere vigtigt end om dette arbejde skaber resultater”.

Mange offentligt ansatte oplever i dag, at deres arbejde kun har en numerisk værdi – 1 eller 0 – enten er arbejdet udført eller ikke. Kvaliteten er op til den enkelte medarbejder. Den forventes ikke. Her tæller kun de formelle mål, hvor der kan sættes et flueben, ’tjek’. Resultatet er mange ledere men meget lidt ledelse af de borgernære opgaver.

Samlebåndsmentalitet

Denne form for ledelse på afstand stammer ikke fra bureaukratiet men fra samlebåndets opfinder, den amerikanske ingeniør Frederick W. Taylor, som så en oplagt gevinst for effektivisering af datidens værksteder ved at indføre samlebåndet og dermed fabrikken.

I dag sker udvikling og drift adskilt, hvorfor potentialet i nye metoder og IT-systemer sjældent realiseres
Jacob Magnussen
Rådgiver og Ph.d.

Lederens opgave var herefter ’Scientific management’, hvor arbejdet skulle kortlægges, medarbejdernes brug af tommelfingerregler elimineres, og ikke mindst skal lederen overlade arbejdet til medarbejderne for i stedet at træne, undervise og udvikle medarbejderne.

Denne opskrift anvendes fortsat i den offentlige sektor om end ordene er nye: Helhedsorienterede IT-systemer, anerkendende ledelse og kompetenceudvikling.

Konsekvensen er, at medarbejdernes initiativ og engagement forsvinder, når det ingen betydning har for resultatet.

I stedet er mange medarbejdere travlt optaget af mange usynlige opgaver i forbindelse med de mange systemer.

Usynligt arbejde

Det usynlige arbejde består i et stort og omfattende artikulationsarbejde, som de to amerikanske antropologer Susan L. Star & Anselm Strauss kalder alt det arbejde, som håndterer konsekvenserne af samarbejde og koordination og ikke mindst brugen af IT-systemer.

De beskriver vigtigheden af artikulationsarbejdet med ordene: "det, der får tingene tilbage på sporet" i lyset af det uventet.

På samme tid ser Star og Strauss dette arbejde som usynligt for alle andre end borgeren, der får hjælpen. Resultatet er velkendt: Lav løn og status i fagprofessioner såsom sygepleje og det pædagogiske arbejde.

Borgernær indsats

Et opgør med bureaukratiet, samlebåndslogikken og troen på perfekte systemer bliver ikke let. Der er mange hensyn og interesser bundet op i den todelte offentlige sektor.

En leder, der deltager aktivt, vil hurtigt vide, hvem af medarbejderne, der løfter opgaverne, og hvem der er øjentjenere
Jacob Magnussen
Rådgiver og Ph.d.

Der er dog flere lavthængende frugter, som nemt kan plukkes her og nu: For det første, den årlige lokallønspulje. Her går typisk fem ud af seks lokallønskriterier til udvikling og deltagelse i ledelsesprojekter.

Den gode borgernære indsats gives blot som et mindre engangsbeløb og kun ved en ekstraordinær indsats.

En leder, der deltager aktivt i det borgernære arbejde, vil hurtigt vide, hvem af medarbejderne, der løfter opgaverne, og hvem der er de lokale øjentjenere.

For det andet, vil en lokal, nærværende leder let kunne igangsætte udvikling baseret på fælles, lokale erfaringer – for eksempel brugen af tommelfingerregler, også kaldet heuristikker, eller til at prioritere mellem de mange usynlige opgaver i forhold til kerneopgaven.

For det tredje, anvend IT-branchens brug af ’DevOps’ (Development & Operations) til alle områder af den offentlige sektor.

I dag sker udvikling og drift adskilt, hvorfor potentialet i nye metoder og IT-systemer sjældent realiseres.

De forskellige tiltag skal selvfølgelig afstemmes i forhold til gældende lovgivning, men de er alle lette og tilgængelige løsninger, som hurtigt kan skabe et godt arbejdsmiljø og ikke mindst genskabe værdien af den borgernære indsats.

Politik har aldrig været vigtigere