
Efter 18 måneder i Gældsstyrelsen flytter Anne-Sofie Jensen nu sit hæve-sænkebord fra udkanten af Roskilde til centrum.
Hun er nemlig blevet ny direktør i Vurderingsstyrelsen, der har ansvaret for ejendomsvurderingerne og boligskattereglerne.
"Jeg står overfor en spændende opgave, der har stor betydning for rigtig mange danskere. Det er en opgave, der kræver stort fokus på mange forskellige processer, samtidig med at der skal samarbejdes med vores kolleger i andre styrelser i koncernen," siger Jensen.
Før hun blev direktør i Gældsstyrelsen, har Anne-Sofie Jensen blandt andet været rigsakivar i Rigsarkivet samt vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Geodatastyrelsen.
Hun har tidligere været tilknyttet Energistyrelsen, Udlændingestyrelsen og Folketingets Europaudvalg.
"Vurderingsstyrelsen har en vigtig og kompleks opgave med at sikre udsendelse af ejendomsvurderingerne samt implementering af boligskattereglerne. Det er en opgave, som kræver en fagligt stærk og erfaren person," udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) og fortsætter:
"Derfor er jeg glad for, at Anne-Sofie Jensen har sagt ja til at påtage sig direktørstillingen og løfte den centrale opgave sammen med Vurderingsstyrelsens chefer og medarbejder."
Anne-Sofie Jensen tiltræder stillingen i løbet af april. Hun overtager posten fra Poul Taankvist, der skal videre til en stilling som koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde








































