Jannie Bech Grøne KristoffersenSundhedsministeriet finder kontorchef hos tænketanken Invi

Efter et år som cheføkonom hos Tænkentanken Invi skifter Jannie Helene Grøne Kristoffersen til Sundhedsministeriet.
Hos Sundhedsministeriet skal hun være kontorchef for life science, hvor hun tiltræder 1. november.
Det oplyser Jannie Helene Grøne Kristoffersen på LinkedIn.
"Det er med den største ydmyghed og stolthed, og jeg glæder mig helt enormt til at bidrage til Danmarks life science-strategi, bedre anvendelse af sundhedsdata og meget, meget mere sammen med kontorets og ministeriets dygtige medarbejdere. Jeg glæder mig til samarbejdet både internt i ministeriet, med andre ministerier og med aktørerne i øvrigt på området. For vi finder de bedste løsninger sammen," skriver den nye kontorchef.
Jannie Helene Grøne Kristoffersen er allerede bekendt med arbejdsgangene i ministerierne på Slotsholmen. Hun har tidligere været kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet og chefkonsulent i Finansministeriet.
Hun er uddannet cand.oecon. og har en ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
























