Debat

Taskforce: Vores samfund har brug for ledere, der tør skifte sektor

Flere af den offentlige sektors udfordringer går på tværs af stat, regioner og kommuner. Der er derfor behov for at bryde de lukkede cirkler, hvis opgaveløsningen i det offentlige skal forbedres, skriver to forskere og syv ledere.

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er blandt medlemmerne i taskforcen.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er blandt medlemmerne i taskforcen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er for få ledere i Danmark, som tør skifte sektor – og for få, som tør rekruttere dem.

Det er et problem. Ikke kun for den enkelte leder og for den enkelte organisation, men for hele den offentlige sektor og for velfærdssamfundet.

Resultatet bliver, at ledere og deres værdifulde kompetencer cirkulerer inden for de samme arbejdsområder og derved ikke kommer til nytte i andre sektorer. Det er en skam, fordi foreningen af kompetencer fra forskellige sektorer kan styrke den tværgående forståelse og opgaveløsning.

Taskforcen

Taskforcen om ledermobilitet mellem sektorer blev nedsat i sommeren 2021 af det nationale partnerskab om ledelse og kompetencer, der består af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

I taskforcen sidder to forskere og syv ledere fra stat, region, kommune og den private sektor, som alle har erfaringer med selv at skifte sektor.

Medlemmerne er:

  • Marie Louise Refsgaard, vicedirektør på Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune (formand)
  • Pernille Halberg Salamon, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune
  • Jonas Dahl, hospitalsdirektør i Region Midtjylland
  • Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
  • Anette Bækgaard, centerchef i Rigspolitiet
  • Lasse Sønderup, chef for Erhverv og Turisme i Sønderborg Kommune
  • Kasper Kyed, adm. direktør i FTF-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse
  • Lene Holm Pedersen, professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Jesper Rosenberg Hansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Høj sektormobilitet sikrer bedre opgaveløsning

I sidste ende går det ud over borgerne. For hvis vi imellem stat, regioner og kommuner ikke tør trække på hinandens kompetencer og forstå hinandens forudsætninger, risikerer det at gå ud over velfærden.

Hvis borgerne skal opleve en sammenhængende offentlig sektor af høj kvalitet, kræver det samarbejde, idéudveksling og koordinering på tværs. Det skaber ikke kun en mere sammenhængende opgaveløsning, men gør også opgaveløsningen bedre.

Det kalder på ledere, der tør skifte sektor. Ledere, som har erfaring og viden fra andre områder – også fra det private.

Ledere, der kan bidrage med et innovativt modspil, bringe nye perspektiver på banen, og som kan trække på stærke, tværgående relationer. Og så kalder det på organisationer, der ikke er bange for at være modige og ansætte én fra en anden sektor.

Men hvordan gør vi? I taskforcen ser vi, at vi som samfund bør forbedre os inden for tre områder: Vi skal nedbryde fordomme om sektorerne, vi skal turde løbe en fælles risiko, og så skal vi finde tålmodigheden, respekten og anerkendelsen for hinandens kompetencer frem. Det kan lyde banalt, men det kræver en fælles indsats. 

Fordomme skal nedbrydes

For at give ledere og organisationer i den offentlige sektor lyst til at samarbejde på tværs, er vi nødt til at nedbryde nogle af de fordomme, som florerer imellem stat, regioner og kommuner.

I taskforcen har vi selv oplevet at sidde i en sektor og skele til mennesker fra andre sektorer med skepsis og mistro. Det handler ofte om hierarki, paradigmer, kampen om ressourcer og om at fastholdelse sine egne perspektiver og principper.

Det er vores erfaring, at et bedre sektorkendskab er den bedste vej til at nedbryde fordommene.

Taskforcen
Se alle medlemmerne i faktaboksen

Men vi har også erfaret, at det kun har bidraget til at begrænse mulighederne hos os selv og vores organisation.

Man kan komme til at se skævt til beslutninger truffet af ledere fra andre sektorer.

Det er vores erfaring, at det ofte skyldes, at det fundament, man står på i henholdsvis den kommunale, den regionale og den statslige sektor sjældent er ens.

I stedet for at pege fingre er det afgørende, at man undersøger sine egne fordomme og er nysgerrig på de bagvedliggende forhold og muligheder.

Når man som sektorskifter bevæger sig fra ét skrivebord til et andet, oplever man kort sagt, hvor mange dygtige mennesker, der er beskæftiget i det offentlige.

Derfor styrker det sammenhængskræften, når sektorerne for eksempel mødes i forhandlingsrummet.

Tingene bliver mere nuancerede. Respekten for hinanden opstår. Samarbejdet opstår. Mulighederne følger med. Og så bliver vi bedre. Bedre til at finde fælles løsninger og til at løse vores egne, sektorspecifikke opgaver.

Men det sker ikke, hvis fordommene forhindrer os i at skifte sektor. Det er vores erfaring, at et bedre sektorkendskab er den bedste vej til at nedbryde fordommene.

Derfor anbefaler vi en række initiativer, der kan styrke sektorkendskabet, herunder praktikforløb og oprettelse af fælles ledelsesudviklingsforløb. Vi håber, at offentlige beslutningstagere vil gribe dem. 

Læs også

Alle skal turde løbe en risiko

Som leder må man huske, at hvis man altid tager det sikre valg, så bliver resultatet også derefter. Så udvikler organisationen sig måske ikke så meget, som man godt kunne tænke sig.

På den korte bane giver det måske udfordringer, men efter et par måneder skulle potentialet gerne indfries – og overraske.

Taskforcen
Se alle medlemmerne i faktaboksen

Man kan nemt lade sig forblænde af en kandidats mange års erfaring inden for den sektor, man vil rekruttere til.

Men kan vedkommende udfordre? Bidrage med nye indsigter? Komme med bedre løsninger?

Derfor begynder muligheden for at ansætte en sektorskifter altid med en ledelsesbeslutning om, at der er brug for nye kompetencer.

Den efterfølgende definition af hvilke kompetencer, der mangler, bør afføde diskussionen om, hvorvidt de måske er bedst hentet i en anden sektor. Her kan det vise sig, at et ’wildcard’ bliver den bedste kandidat.

Sektorskifteren selv bør også være risikovillig. I taskforcen ved vi, at vi har bidraget med flere gode opgaveløsninger, end hvis vi var blevet dér, hvor vi begyndte. Det gælder også, selvom det har krævet noget af os.

Vi har også mærket, når det har været svært. Vi har også været i tvivl. Men vi har også altid vidst, at det var det rigtige at prøve kræfter i en ny sektor. Det kræver med andre ord, at vi alle tør løbe en risiko.

Tålmodighed, respekt og anerkendelse

Dertil hører erkendelsen af, at valget om at ansætte en sektorskifter kræver tålmodighed, respekt og anerkendelse. Det stiller større krav til onboardingprocesser og til forberedelsen af de øvrige medarbejdere.

På den korte bane giver det måske udfordringer, men efter et par måneder skulle potentialet gerne indfries – og overraske. Det sidste, vi ledere må gøre, er at tabe en sektorskifters kompetencer på gulvet. Nøglen ligger derfor også i at være nysgerrig og vedholdende.

Man må som sektorskifter ikke forvente, at det bliver nemt, men man kan med rette forvente, at processen er forbundet med forståelse og dialog, og man må selv afspejle det samme.

Vi bør iklæde os ydmyghed og respekt, når vi træder ind ad døren til en ny sektor, præcis som det gælder for dem, der åbner den. Men vi skal også turde vise, hvad vi har at byde på. Vide hvad vi selv er gode til, og anerkende hvad andre er bedre til.

Derfor kunne vi sige det om og om igen: Vi opfordrer til, at man i ledergruppen tør drøfte valget af en sektorskifter.

Vi håber på, at flere ledere vil prøve kræfter inden for et endnu uprøvet område, hvor de kan anvende deres kompetencer på nye måder i en ny kontekst.

Og vi tilskynder alle offentligt ansatte til at tage godt imod de ledere, der skifter sektor. Kun på den måde kan vi alle være med til at styrke ledermobiliteten på tværs.

Lederkompetencerne derude er så massive. Vi skylder velfærdsamfundet at anvende dem bedst muligt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Louise Refsgaard

Kommende direktør, børne- unge- og kulturområderne, Ballerup Kommune (1/5-24), konstitueret børne- og ungedirektør, Frederiksberg Kommune, formand, Taskforce om Ledermobilitet, bestyrelsesmedlem, Lev Uden Vold
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

Pernille Halberg Salamon

Direktør, Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00